En række nye udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserer centrale grænser for aktindsigt: myndigheders kompetence og videresendelsespligt, anvendelsen af undtagelser om økonomiske interesser, statens sikkerhed og forretningsoplysninger, dokumentbegrebets rækkevidde, EU-relateret fortrolighed samt interne dokumenters afgrænsning i koncernforbundne selskaber.
Afgrænsning, kompetence og videresendelsespligt ved aktindsigt i disciplinærsager
En borger bad om aktindsigt i sager om disciplinære sanktioner relateret til Minkkommissionen. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen afslog aktindsigt i en ikke afsluttet personalesag med henvisning til offentlighedslov § 21, stk. 2. Ombudsmanden tiltrådte, at sagen ikke var omfattet af reglen om ansatte i chefstillinger, da der hverken forelå eller endte med at foreligge en disciplinær reaktion på anmodningstidspunktet.
For fire afsluttede sager afviste styrelsen at behandle aktindsigten efter offentlighedslov § 36, stk. 1, da kompetencen lå hos de respektive ministerier. Ombudsmanden var enig i manglende kompetence, men fastslog, at styrelsen havde pligt til at videresende anmodningerne efter forvaltningslov § 7, stk. 2, og kritiserede en for snæver afgrænsning af anmodningen. Sagen skulle genoptages. Læs udtalelsen af 29. april 2024 hos ombudsmanden.dk..
I en særskilt sag om aktindsigt i en fratrædelsesaftale for en særlig rådgiver kritiserede Ombudsmanden, at ministeriet uden forudgående dialog indskrænkede anmodningen og undlod at udlevere de konkrete lønoplysninger, der faktisk fremgik af aftalen, selv om oplysninger af lønmæssig karakter er ekstraheringspligtige. En fortrolighedsklausul kan ikke indskrænke udleveringspligten. Læs udtalelsen af 20. august 2024 hos ombudsmanden.dk..
Økonomiske interesser og voldgift – anvendelse af offentlighedslov § 33 nr. 3
I sager om Niels Bohr Bygningen afslog Transportministeriet aktindsigt i oplysninger om Bygningsstyrelsens og Vejdirektoratets vurderinger af forsinkelser og fordyrelser. Begrundelsen var beskyttelsen af det offentliges økonomiske interesser efter offentlighedslov § 33, nr. 3. Ombudsmanden præciserede, at bestemmelsen også omfatter økonomiske interesser knyttet til efterfølgende konfliktløsning, herunder retssager og voldgift, og kunne ikke kritisere afslaget.
Afgørelsen bekræfter, at myndigheder kan undtage oplysninger, hvis udlevering konkret kan skade statens økonomiske position i tvister, men myndigheden skal stadig foretage en afvejning og målrette undtagelsen til nødvendige dele. Læs udtalelsen af 21. maj 2024 hos ombudsmanden.dk..
Statens sikkerhed og forretningsoplysninger – krav til ekstrahering og høring
Erhvervsministeriet afslog delvist aktindsigt i en undersøgelse om life science-virksomheders situation ved gasmangel med henvisning til offentlighedslov § 31 om statens sikkerhed og § 30, nr. 2, om forretningsoplysninger. Ombudsmanden fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl: manglende ekstrahering af centrale vurderinger i interne dokumenter (§ 28) og en utilstrækkelig begrundelse efter forvaltningslov § 24. Hensynet til dansk økonomi kan ikke bære en undtagelse efter § 31, der alene angår sikkerhed og forsvar.
Efter udtalelser fra Justitsministeriet og PET kunne visse konkrete oplysninger undtages af hensyn til sikkerheden, men generelle oplysninger var undtaget for bredt. Derudover var ministeriets høringer af virksomhederne ikke egnede til at belyse, om der forelå en nærliggende risiko for væsentlig skade, som § 30, nr. 2, forudsætter. Sagen blev henstillet til genoptagelse. Læs udtalelsen af 26. juni 2024 hos ombudsmanden.dk..
Dokumentbegreb, EU-dokumenter og interne referater i koncernforbundne selskaber
En SMS udvekslet mellem et PR-bureau og en særlig rådgiver i Statsministeriet blev anset som en uformel besked uden dokumentkarakter efter offentlighedslov § 7, stk. 1. Ombudsmanden lagde vægt på form og indhold og foretog ingen yderligere, selv om beskeden ikke utvivlsomt var privat eller partimæssig. Læs udtalelsen af 22. august 2024 hos ombudsmanden.dk..
I en anden sag kunne Lægemiddelstyrelsen undtage to høringssvar til EMA, idet svarene blev givet som led i medarbejdernes deltagelse i CVMP og dermed var omfattet af EU-retlig fortrolighed, jf. offentlighedslov § 32, stk. 1. Ombudsmanden tilsidesatte ikke vurderingen og fandt heller ikke, at EU’s aktindsigtsforordning fandt anvendelse. Læs udtalelsen af 13. august 2024 hos ombudsmanden.dk..
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at referater fra bestyrelsesmøder i koncernforbundne, men selvstændige selskaber ikke er interne dokumenter efter miljøoplysningsloven. Udveksling mellem selvstændige juridiske enheder bryder interne-undtagelsen, uanset personsammenfald i bestyrelserne. Sagen blev hjemvist. Læs afgørelsen af 29. august 2024 hos naevneneshus.dk..
