Højesteret nægter fuldbyrdelse af SHAC-kendelse
Højesteret har nægtet fuldbyrdelse af en udenlandsk voldgiftskendelse fra Shanghai Arbitration Commission, fordi indstævnte ikke var behørigt meddelt om sagen. A var fraværende under behandlingen, og SHACs meddelelser var sendt til en barndomsadresse og en inaktiv virksomhedsadresse. Ingen e-mails eller andre kanaler blev anvendt. Efter voldgiftslovens § 39, stk. 1, nr. 1, litra b, kan anerkendelse og fuldbyrdelse nægtes, hvis parten ikke har fået meddelelse og dermed mulighed for at varetage sine interesser.
Højesteret fastslog, at det afgørende er, om meddelelsen faktisk er nået frem til parten – ikke hvilken form den har. Synspunktet er i overensstemmelse med New York-konventionen og UNCITRALs modellov og understøtter det kontradiktoriske princip i international voldgift.
Retsgrundlag og bevisbyrde
Voldgiftslovens § 38 giver udenlandske voldgiftskendelser bindende virkning med adgang til tvangsfuldbyrdelse efter retsplejeloven, men dette er betinget af, at undtagelserne i § 39 ikke finder anvendelse. Bestemmelserne spejler artikel V, stk. 1, litra b, i New York-konventionen og artikel 36 i UNCITRALs modellov.
Bevisbyrden for manglende meddelelse påhviler den part, der modsætter sig fuldbyrdelsen. Højesteret fremhævede, at det kan være vanskeligt at bevise ikke-modtagelse, og at rimelig tvivl om, hvorvidt meddelelse er modtaget, normalt taler for at nægte fuldbyrdelse.
Praktiske implikationer
Afgørelsen kalibrerer praksis for meddelelse i internationale voldgiftssager rettet mod fuldbyrdelse i Danmark. Parter og voldgiftsinstitutioner bør dokumentere forsvarlig underretning og anvende flere kommunikationskanaler, når der er usikkerhed om adresse eller leveringssikkerhed.
For rekvirenter understreger kendelsen behovet for service due diligence før fuldbyrdelse, herunder kontrol af adressedata og sporbarhed af forkyndelse. Den fulde kendelse kan læses på Højesterets hjemmeside her.
