Snæver adgang til domstolsprøvelse af udvisning
Højesteret har stadfæstet landsrettens afvisning af at indbringe to udvisningssager for retten, fordi seksmånedersfristen i udlændingelovens § 50, stk. 1, ikke var opfyldt. De pågældende henviste til ægteskab, barn med dansk statsborgerskab og udsendelseshindringer, men tidspunktet for iværksættelse af udvisningen var endnu ikke fastlagt af udlændingemyndighederne.
Med lovændringen til § 50, stk. 1, kan tidsfristerne fraviges, hvis der foreligger særlige grunde. Højesteret præciserer, at denne undtagelse er snæver.
Fortolkning af undtagelsen og sagens resultat
Ud fra forarbejderne fastslog Højesteret, at fravigelse i sager som disse kun kan ske, hvis der foreligger en kvalificeret formodning for, at opretholdelse af udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Udsendelseshindringer og hensyn til familieliv er ikke tilstrækkelige i sig selv.
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at betingelsen ikke var opfyldt i nogen af sagerne. Anmodningerne om prøvelse af ophævelse af udvisning blev derfor afvist, og landsrettens kendelser stadfæstet. Læs kendelserne her: Sag 22/2022. Sag 60/2022.
