Højesteret fastslog, at ejerlejlighedsejer A ikke havde krav på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 efter skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Bestemmelsen kræver, at vurderingen bygger på en objektiv registreringsfejl om fx grundareal, bygningsareal eller planforhold. Beløbsmæssige vurderingsskøn kan ikke genoptages efter denne hjemmel.
Retten lagde til grund, at ejendommen i vurderingsregisteret (GRUS) var registreret som plantype B, hvilket stemte overens med den dagældende lokalplan for tæt-lav bebyggelse i byzone. De påberåbte fejl i beregningerne, herunder den gennemsnitlige normalboligstørrelse, udgjorde ikke lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Indsigelsen om antallet af byggeretter var derimod et retligt angreb på vurderingsmetoden.
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, stadfæstede Højesteret landsrettens dom. Afgørelsen tydeliggør, at skatteydere skal dokumentere konkrete fejl i ejendomsdata for at få gamle vurderinger genoptaget, mens generelle uenigheder om værdiansættelsen må forfølges via de almindelige klage- og domstolsveje. Læs hele dommen hos Højesteret. Se også landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.
