Ikke krav på udlevering eller destruktion af arkiverede dagbogskopier

Ikke krav på udlevering eller destruktion af arkiverede dagbogskopier

Højesteret fastslår, at arkivlovens bevarings- og afleveringspligt vejer tungere end individets ønske om sletning: Kopier af beslaglagte dagbøger må bevares i Rigsarkivet. Indgrebet i privatlivet er lovhjemlet og proportionelt efter EMRK art. 8, hvorfor udlevering eller destruktion afvises.

Højesteret har fastslået, at A ikke havde krav på, at Rigsarkivet eller Rigspolitiet skulle udlevere eller destruere kopier af hans dagbøger, som indgår i arkiverede sager. Retten lagde vægt på arkivlovgivningens bevarings- og afleveringspligt samt en proportionalitetsvurdering efter EMRK artikel 8.

Sagen udspringer af en straffesag fra 1981, hvor PET ved ransagning beslaglagde A’s dagbøger som led i en sigtelse efter straffelovens § 108. Tiltale blev senere frafaldet, og originalerne returneret, men PET opbevarede kopier i både en operationssag og en personsag, der efterfølgende blev afleveret til Rigsarkivet.

Arkivpligt og ophavsret

Efter arkivloven og arkivbekendtgørelsen er myndigheder forpligtet til at bevare og aflevere arkivalier til Rigsarkivet, medmindre rigsarkivaren har truffet beslutning om kassation. Da ingen kassationsbestemmelse var truffet, var PET forpligtet til at bevare og aflevere sagerne med dagbogskopierne.

Højesteret fandt, at den oprindelige tilvejebringelse og opbevaring skete med hjemmel i retskendelse og ikke var retsstridig. Der forelå heller ikke en krænkelse af A’s ophavsret.

Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026

Læs mere her →

EMRK artikel 8 og proportionalitet

Beslaglæggelsen, kopieringen og opbevaringen udgjorde indgreb i A’s privatliv efter EMRK art. 8, stk. 1, men var lovhjemlede, forfulgte legitime formål (national sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse) og var proportionale, jf. art. 8, stk. 2.

Arkiveringen og den efterfølgende arkivadgang er ligeledes et indgreb, men Højesteret henviste til, at arkivlovgivningen er en generel regulering. En individuel bevarings- og kassationsvurdering på dokumentniveau ville medføre betydelig usikkerhed, ressourceforbrug og forsinkelse. Lovgivningen afvejer offentlighedens interesse i bevaring og adgang mod privatlivets fred gennem tilgængelighedsfrister og særlige beskyttelsesregler. Ordningen er derfor proportionel, og dagbogskopierne bliver først tilgængelige i 2085. Rigsarkivet og Rigspolitiet blev frifundet, i overensstemmelse med landsrettens resultat.

Læs Højesterets dom i sag BS-49623/2023-HJR. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.