Højesterets afgørelse
Højesteret afviste en sag anlagt af en forening på vegne af 17 landmænd om gyldigheden af regler vedrørende grundvandsbeskyttelse. Flere appellanter blev afvist, fordi de ikke ejede ejendomme omfattet af en indsatsplan eller af pesticidforbudszonen nær drikkevandsboringer.
For de resterende appellanter blev de principale påstande afvist som generelle anerkendelsespåstande, der reelt sigtede mod abstrakt normprøvelse. De subsidiære påstande blev også afvist, da ingen appellanter havde været genstand for konkrete afgørelser om rådighedsindskrænkninger. Landsretten var nået til samme resultat.
Retligt udgangspunkt og vurdering
Efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a kan kommunalbestyrelsen pålægge rådighedsindskrænkninger mod fuld erstatning, når en indsatsplan efter vandforsyningsloven foreligger. Indsatsplanbekendtgørelsens § 7, stk. 2, kræver en samlet vurdering af hydrogeologi og arealanvendelse. § 21 b forbyder pesticider, dyrkning og gødskning inden for 25 meter af almene boringer.
Domstolene kræver en aktuel, væsentlig og individuel retlig interesse for prøvelse. Uden konkret afgørelse eller direkte berørt ejendom foreligger ingen procesforudsætninger, og generelle påstande om retsstridighed afvises som abstrakt prøvelse.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Konsekvenser for praksis
Afgørelsen understreger, at prøvelse af miljøregler i praksis må ske gennem en konkret forvaltningsafgørelse, fx et pålæg om rådighedsindskrænkninger, hvor den berørte part kan anfægte grundlaget og proportionaliteten.
Domstolenes linje giver kommuner og ministeriet klarhed om, at generelle gyldighedsangreb ikke kan føres uden et faktisk indgreb. Læs Højesterets dom via Domstolene (BS-499/2023). Se også landsrettens afgørelse i Domsdatabasen.
