Højesteret frifinder en syrisk konventionsflygtning for dokumentmisbrug ved indrejse: Brug af en andens id-kort er ikke strafbar, når Flygtningekonventionens art. 31, stk. 1, finder anvendelse. Dette ændrer fundamentalt vurderingen af sager efter straffelov § 174, hvor den pågældende senere får asyl, fordi handlingen da ikke anses som retsstridig.
T blev standset ved Kruså den 7. november 2022 og sigtet for at forevise et id-kort udstedt til en anden. Ved grundlovsforhør erkendte han overtrædelse af straffelov § 174, fik 14 dages fængsel og blev udvist med indrejseforbud. Efter afsoning søgte han asyl i Danmark og modtog opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1. Landsretten stadfæstede skyld, men nedsatte indrejseforbuddet.
Højesteret lagde vægt på, at asylafgørelsen dokumenterede flygtningestatus. På den baggrund ansås T for at være kommet “direkte” fra et område med trussel mod liv eller frihed, selv om han havde ophold i Tyrkiet og Grækenland og transit gennem Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland. De øvrige betingelser i art. 31, stk. 1, var opfyldt; handlingen var derfor ikke retsstridig, og T blev frifundet.
Hvad betyder dette i praksis?
Den nye praksis betyder, at forsvarere straks bør teste art. 31 i sager om dokumentmisbrug eller falsk legitimation ved indrejse, når klienten er eller bliver anerkendt som konventionsflygtning. Anklagemyndigheden skal nu overveje, om “direkte”-kravet er opfyldt trods transitophold, og om en efterfølgende asylafgørelse ændrer vurderingen. Grænse- og politikontroller skal ligeledes afspejle den stramme hjemmel.
Se dommene: Læs Højesterets afgørelse i sag 95/2024 (pdf) • Læs landsrettens afgørelse i sag 95/2024 i Domsdatabasen • Læs byrettens afgørelse i sag 95/2024 i Domsdatabasen
