Længstlevende ægtefælle kan i særlige tilfælde frigøre sig fra hæftelsen, der følger med uskiftet bo. Hvis boet må antages at være insolvent, giver arveloven mulighed for at anmode om skifte som bobestyrerbo og dermed træde ud af det uskiftede bo. Frigørelsen forudsætter, at længstlevende tilbagefører værdier modtaget fra afdøde efter reglerne i dødsboskifteloven.
Retten til udbakning
Uskiftet bo forudsætter blandt andet, at boet er solvent, og at eventuelle særbørn samtykker. Ved uskiftet bo hæfter længstlevende som udgangspunkt for afdødes gæld. Arveloven giver dog adgang til udbakning, hvis boet viser sig insolvent: Længstlevende kan anmode om, at boet tages under behandling som bobestyrerbo, hvorefter skifte gennemføres efter de almindelige regler.
Der er ingen udtrykkelig lovfastsat frist for at begære skifte med henblik på udbakning. Alligevel kan retten til at gøre brug af ordningen bortfalde, hvis længstlevende forholder sig passiv i længere tid efter indsigt i insolvensen.
Hæftelse og tilbagelevering
Dødsboskifteloven fastsætter, at en arving – her den længstlevende – der vil ud af et uskiftet bo, skal fralægge sig den opnåede berigelse. Det sker ved at tilbagelevere modtagne aktiver fra afdøde, eksempelvis kontanter, værdipapirer, bil eller fast ejendom. Tilbageleveringspligten rækker ikke ud over boets tab, og der kan ske lempelse ud fra rimelighed i særlige situationer.
Når tilbageleveringspligten opfyldes, ophører længstlevendes hæftelse for afdødes gæld, selv om der har været uskiftet bo. Undlades tilbagelevering, består hæftelsen.
Praksis om passivitet
En nyere afgørelse fra Vestre Landsret viser, at passivitet kan afskære udbakning. Længstlevende modtog tidligt oplysninger, som indikerede betydelig underbalance, men afventede i mere end to år, før anmodning om skifte blev indgivet. Retten fandt, at retten til udbakning var fortabt ved passivitet.
Praktisk bør længstlevende straks efter overtagelse af et uskiftet bo skabe overblik over aktiver og passiver og hurtigst muligt reagere ved tegn på insolvens. Det mindsker risikoen for personlig hæftelse og sikrer, at kreditorerne kan fyldestgøres som ved et almindeligt skifte.
