En ny gennemgang af tilgængelige kilder og branchedata indikerer, at en betydelig del af statens faste advokatleverandør også opererer omfattende uden for den statslige rammeaftale. Estimaterne peger på en omsætning af nogenlunde samme størrelsesorden under og uden for Kammeradvokataftalen, hvilket udfordrer antagelsen om, at leverandøren reelt er bundet til staten og derfor ikke kan betjene andre klienter i større omfang.
Det rejser to centrale forvaltnings- og udbudsretlige pointer. For det første viser praksis, at staten kan få løst sine opgaver, selv når leverandøren har en betydelig ekstern forretning, forudsat at habilitets- og interessekonflikter håndteres effektivt. For det andet taler de skønnede markedsandele for, at staten kan tilrettelægge indkøb, der i højere grad åbner for konkurrence mellem flere advokatvirksomheder.
Adgangen til dokumentation har været begrænset af afslag på aktindsigt, herunder med henvisning til forretningshemmeligheder. Det understreger behovet for klare, gennemsigtige kriterier for opdeling af opgaver, dokumentation af informationsbarrierer og systematisk konfliktkontrol, hvis markedet skal konkurrencetests og habilitet værnes.
En kommende model for statens køb af advokatydelser bør derfor balancere effektivitet, retssikkerhed og konkurrence: flere leverandører, stringente habilitetsmekanismer og tydelig kontraktstyring. Det kan mindske koncentrationsrisici og styrke tilliden til både udbudsprocesser og myndighedernes beslutninger.
