Genoptagelse af påklagede afgørelser efter SFL § 35 a, stk. 5
Skattestyrelsen kan i særlige situationer genoptage og ændre sin egen afgørelse, selv om den er påklaget. Hjemlen findes i skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 5, som giver myndigheden mulighed for – på grundlag af klagen – at ændre afgørelsen uanset de almindelige genoptagelsesfrister, hvis klageren samtykker. Genoptagelsen virker tilbage til tidspunktet for den oprindelige afgørelse, og klagen anses da for tilbagekaldt.
Bestemmelsen indeholder et særligt vilkår for ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven §§ 5 og 6: Der kan kun genoptages, hvis ændringen af ejendoms- eller grundværdien overstiger 20 procent. For øvrige afgørelsestyper beror anvendelsen på, om klagen giver myndigheden anledning til at ændre resultatet, og om skatteyderen accepterer løsningen.
Praktiske valg for skatteydere
Et tilbud om genoptagelse kan give en hurtigere og mindre ressourcekrævende afslutning end en fuld klagesagsbehandling. Det forudsætter dog klarhed om, hvad den nye afgørelse konkret vil indeholde, og at skatteyderen er tjent med at afskære den videre klage i den verserende sag.
Ved vurderingen kan følgende hovedpunkter være nyttige at afklare, før klagen tilbagekaldes:
- Om Skattestyrelsen tilbyder fuldt medhold, eller om forslaget indebærer delvist medhold og fortsat usikkerhed.
- Hvilke præcise ændringer og begrundelser den nye afgørelse vil bygge på, herunder hjemmelsgrundlaget.
- Tidsplan for genoptagelse og praktiske følger for ansættelse, indberetning og eventuelle renter.
- Om der er behov for at sikre dokumentation for det påklagede forhold, hvis udfaldet ikke bliver som tilsagt.
Hvis tilbuddet giver fuldt medhold med klar hjemmel og hurtig gennemførelse, vil genoptagelse ofte være den mest effektive løsning. Er der derimod uklarheder om rækkevidden, kan fortsat prøvelse ved klageinstansen være at foretrække.
Eksempel: Fuld skattepligt og korrekt hjemmel
I en nyligt afsluttet sag vedrørte tvisten, om en person med fast bopæl i udlandet blev fuldt skattepligtig til Danmark. Skattestyrelsen lagde oprindeligt vægt på medejerskab til en dansk ejendom og anvendte kildeskatteloven § 1. Skatteyder gjorde gældende, at vurderingen skulle ske efter kildeskatteloven § 7 om bopæls- og opholdskriterier, og at betingelserne ikke var opfyldt.
Efter klage og anmodning om udtalelse erkendte Skattestyrelsen, at skatteyderen skulle have medhold. Myndigheden tilbød derfor at bruge skatteforvaltningsloven § 35 a, stk. 5, til at genoptage og træffe ny afgørelse svarende til fuldt medhold. Klagen blev tilbagekaldt mod dette tilsagn, og sagen blev afsluttet hurtigt med korrekt hjemmel og virkning fra det oprindelige afgørelsestidspunkt.
