Konkurrencerådet forbereder den første danske markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. En omfattende analyse peger på svækket konkurrence, markante prisstigninger, høj indtjening og en markedsstruktur domineret af få selskaber. Særligt praksis for årlig indeksregulering af præmier og udbredt loyalitetsbetaling vurderes at presse priserne op og ramme loyale og mere sårbare kundesegmenter.
Markedsefterforskning som nyt indgreb
Markedsefterforskning er et værktøj i konkurrenceloven, der gør det muligt at udstede adfærdsmæssige påbud eller gøre tilsagn bindende uden konstateret overtrædelse, hvis adfærd tydeligt svækker konkurrencen. Formålet er at genetablere effektiv konkurrence med proportionale og fremadrettede indgreb efter en offentlig høring.
En eventuel efterforskning vil bl.a. fokusere på præmiefastsættelse og standardvilkår i policer, herunder årlige indeksreguleringer. For at et påbud kan udstedes, skal følgende være opfyldt:
- Adfærd eller struktur svækker tydeligt den effektive konkurrence.
- Der er væsentlige skadevirkninger for virksomheder eller forbrugere, aktuelle eller sandsynlige.
- Påbuddet kan afhjælpe den identificerede svækkelse.
- Påbuddet er rimeligt, nødvendigt og proportionalt, og berørte parter er hørt.
Prisadfærd og indeksregulering
Branchen regulerer typisk præmier efter lønudviklingen i den private sektor. Når næsten alle anvender samme reference, reduceres usikkerheden om konkurrenternes prisstrategi og risikoen for priskonkurrence. Det kan ligne stiltiende priskoordinering og føre til systematiske prisstigninger for eksisterende kunder.
Prisændringer efter sådanne klausuler varsles normalt ikke, fordi reguleringen er kontraktfast. Samtidig indeksreguleres forsikringssummer ikke altid på tilsvarende vis, hvilket over tid kan forrykke forholdet mellem pris og dækning til ugunst for forbrugerne.
Loyalitetsbetaling og kundesårbarhed
Analysen påviser loyalitetsbetaling: En kunde, der har været længe i samme selskab med samme risikoprofil som en ny kunde, betaler i gennemsnit mere. For bil-, hus- og indboforsikringer er merbetalingen typisk 7–8 procentpoint og kan i enkelte selskaber være betydeligt højere.
Der er også tydelige fordelingsvirkninger. Kunder over 65 år, personer med kortere uddannelse eller lav finansiel forståelse bidrager relativt mere til selskabernes indtjening end sammenlignelige kunder. Dette rejser forbrugerretlige hensyn og skærper behovet for gennemsigtighed.
Markedsstruktur og effekter
Markedet er koncentreret, og de fem største udbydere står for størstedelen af privatforretningen. Egenkapitalforrentningen i aktieselskaberne ligger over et niveau forventeligt ved effektiv konkurrence, og der ses store forskelle i selskabernes effektivitet. Det kan indikere begrænset konkurrencepres.
Priserne på skadesforsikringer er steget mere end skadesomkostningerne og mere end i EU over en længere periode. Danske husstande bruger årligt et betydeligt beløb, hvilket gør konsekvenserne mærkbare i privatøkonomien. Et målrettet indgreb i prisadfærd og standardvilkår kan styrke konkurrencen og forbedre vilkår og priser for forbrugerne.
