Højesteret fastslår, at private lån ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Udlån, der fortsat var bogført som aktiver i 2012/2013, skulle anses for hævet i de tidligst genoptagelige indkomstår efter skatteforvaltningsloven § 26. Landsrettens resultat blev stadfæstet.
Højesteret fastslog, at private udlån ikke kan indgå som aktiver i virksomhedsordningen. Da lånene fortsat var bogført i ordningen i indkomstårene 2012 (for C) og 2013 (for A og B), kunne skattemyndighederne – inden for rammerne af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 – anse beløbene for hævet i disse tidligst genoptagelige år. Tidspunktet for, hvornår lånene oprindeligt blev ydet, ændrede ikke denne retlige konsekvens.
Retten lagde vægt på, at skatteyderne havde anvendt virksomhedsordningen løbende, og at indkomsten havde været undergivet ordningens foreløbige beskatning. Landsrettens resultat blev stadfæstet. Hele dommen kan læses hos domstolene: BS-19139/2023-HJR. Landsrettens afgørelse er tilgængelig i Domsdatabasen.
Søgeord
Landsretten,
Skatteministeriet,
Højesteret,
Skattestyrelsen,
Domspraksis,
Ordinær genoptagelse,
Skattepligtig indkomst,
Skatteansættelse,
Retsafgørelse,
Skatteproces,
Indkomstår,
Mellemregningskonto,
Personligt ejet virksomhed,
Skatteforvaltningsloven § 26,
Virksomhedsordningen,
Fristregler,
Periodisering,
Domsdatabasen,
Materiel skatteret,
Erhvervsmæssig virksomhed,
Ansættelsesændring,
Genoptagelsesfrist,
Omkvalificering,
Rentekorrektion,
Formel skatteret,
Privat udlån,
Indskudskonto,
Udtagning af aktiver,
Foreløbig beskatning,
Hæverækkefølgen,
VSO,
Hævereglen,
Skattemæssig hævning,
Virksomhedens aktiver,
Ikke-erhvervsmæssige lån,
Opsparing i virksomheden,
Negativ indskudskonto,
Ligningsfrist,
Domsnummer BS-19139/2023-HJR,
Virksomhedens regnskab
Ledige stillinger
