Østre Landsrets fortolkning af uafhængighedsreglerne
Østre Landsret har ophævet Revisornævnets bøder til en statsautoriseret og en registreret revisor. Landsretten fastslår, at revisors medejerskab af selskaber, som den reviderede virksomheds ejere eller ledelsesmedlemmer også ejer, ikke i sig selv udgør en forretningsmæssig forbindelse efter uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5.
Det er afgørende, om der foreligger en fælles kommerciel eller økonomisk interesse med den reviderede virksomhed. Uden sådan interesse er der ikke grundlag for at antage, at uafhængigheden er kompromitteret. Kendelserne i sagerne BS-13344/2023-OLR og BS-40991/2023-OLR blev derfor ophævet.
Retligt grundlag og begrundelse
Landsretten lagde vægt på revisorloven og dens forarbejder, uafhængighedsbekendtgørelsen, det bagvedliggende EU-direktiv om lovpligtig revision samt EU-Kommissionens henstilling om revisorers uafhængighed. Disse kilder gav ikke støtte for den udvidende fortolkning, som Revisornævnet anvendte.
Nævnet havde lagt til grund, at parallelle ejerforhold i sig selv skaber en forretningsmæssig forbindelse. Landsretten præciserer, at uafhængighedsvurderingen er risikobaseret og må bero på konkrete økonomiske bindinger til den reviderede enhed frem for blot fælles ejerskab i andre selskaber. Dommen kan bestilles via Domstolene: Bestilling af afgørelser.
Skal du vide det meste om EU-ret? Tag ’EU-pakken’, og få styr på reglerne.
Læs mere her →Praktiske konsekvenser for revisorers compliance
Afgørelsen indsnævrer, hvad der i praksis anses som per se-forbud mod revisorers relationer til kunders ejerkreds og ledelse. Kravet om dokumenteret trusselsvurdering og passende sikkerhedsforanstaltninger består uændret.
Revisionsvirksomheder bør sikre følgende i deres uafhængighedsprocedurer:
- Screen ejerskaber for fælles økonomiske interesser med kunden og kundens nærtstående.
- Dokumentér vurdering, trusselsniveau og valgte afbødende foranstaltninger.
- Eskaler og fratræd erklæringsopgaver, hvis der foreligger fælles kommercielle interesser, der skaber egeninteressetrussel.
FSR’s biintervention og landsrettens præcisering kan få betydning for verserende disciplinærsager og for udformning af interne politikker fremover.
