Lave salærer og uklare rammer for bistandsadvokaters opgaver gør det svært at rekruttere og fastholde advokater til ordningen. Det påvirker forurettedes adgang til kvalificeret bistand i straffesager og skaber usikkerhed om, hvilke aktiviteter der honoreres.
Honorar og ressourcepres
En ny spørgeskemaundersøgelse blandt advokater peger på honoraret som den største barriere for at påtage sig flere sager. Mange oplever, at retten kun anerkender 2–4 timers arbejde, selv om opgaven typisk kræver 8–10 timer, når forberedelse, møder, rådgivning og efterarbejde medregnes. Det skaber en systematisk underkompensation.
Advokaterne beskriver desuden et betydeligt tidsforbrug på sårbare klienter, som har behov for gentagne møder og løbende telefonisk støtte. Når domstolen primært honorerer den tid, der er synlig i retsmødet, afspejler salæret ikke den reelle indsats før og efter hovedhandlingen.
Uklar rolle og opgaver
Ud over økonomien efterlyses klarere retningslinjer for bistandsadvokatens mandat. Der er oplevet forskelle i dommeres forståelse af opgaven, herunder om rådgivning, koordinering med politiet, indsamling af dokumentation og fremsættelse af erstatningskrav er salærberettiget. Usikkerheden forstærker risikoen for reduceret salær.
Arbejdet omfatter også administrative og databeskyttelsesretlige pligter, bl.a. oprettelse af sag i overensstemmelse med GDPR, informationspligter over for klienten og sikker håndtering af personoplysninger. Samlet set tegner der sig et bredt opgavefelt, som ikke altid er tydeligt beskrevet i retsgrundlaget.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Mulige løsninger og næste skridt
Et klart flertal ønsker salærer, der matcher opgavernes faktiske omfang. Der peges også på behov for tydeligere lovgivningsmæssige rammer, så ensartet praksis for honorering og opgaveafgrænsning kan sikres på tværs af retterne. Forslaget om særskilte beneficier for bistands- og forsvarsadvokater skal målrette opgaven til advokater med den rette profil.
Bistandsadvokatforeningen udarbejder med støtte fra Dreyer Fond en praksisnær vejledning, men vurderer, at varige forbedringer kræver lovgivningsmæssige initiativer og styrket efteruddannelse. Undersøgelsen kan læses hos Advokatsamfundet: Se undersøgelsen.
