Liquid staking tokens kan – afhængigt af design og udsteder – kvalificeres som gælds- eller derivatinstrumenter under MiFID II, og ellers falder de under MiCA. Valget udløser betydelige konsekvenser for licenser, prospektkrav og markedsmisbrug samt ESMA-baseret fortolkning.
Liquid staking har gjort det muligt at omsætte stakede kryptoaktiver ved at udstede et separat token, som kan handles eller anvendes i DeFi. Den regulatoriske nøgle udfordring i EU er, om disse liquid staking tokens er finansielle instrumenter efter MiFID II – eller, hvis ikke, kryptoaktiver omfattet af MiCA. Klassifikationen afhænger af struktur, rettigheder og udstedelsesmodel, og har betydelige følger for licenser, oplysningspligter og markedsadfærd.
Få adgang til hele artiklen.
- Helt gratis. Få adgang til hele artiklen. Helt gratis.
- Helt gratis. Få adgang til hele artiklen. Helt gratis.
Med en gratis bruger kan du læse alle artikler, gemme dine favoritter og meget mere.
Ledige stillinger