Flere arvesager ved domstolene angår påstået misbrug i forbindelse med boer og dispositioner omkring den længstlevende. Sagerne koncentrerer sig især om uskiftet bo, men lignende rådighedsbegrænsninger kan følge af fælles testamenter. Der ses samtidig en stigning i tvister om fuldmagter, herunder fremtidsfuldmagter. Fællesnævneren er, at gaver, begunstigelser og andre dispositioner kan udløse krav om tilbageførsel eller udligning, hvis de anses for at have formindsket arvegrundlaget urimeligt.
Uskiftet bo og misbrug
Ved uskiftet bo overtager længstlevende ægtefælle aktiver og gæld uden skifte. Ordningen forudsætter som udgangspunkt fælleseje/delingsformue, og ved særbørn kræves deres samtykke. Længstlevende kan råde vidt, men må ikke väsentligt formindske boet ved eksempelvis store gaver, særlige begunstigelser, overdragelse af ejendom til underpris eller risikable spekulationsforretninger.
I praksis opstår konflikter ofte, når ét barn modtager omfattende gaver eller favoriseres gennem begunstigelser i pensions- og forsikringsordninger. Ved senere skifte kan der rejses krav om omstødelse eller økonomisk udligning. Overvej derfor allerede ved førstafdødes død, om skifte er mere hensigtsmæssigt end uskiftet bo, og hvilke dispositioner der kan være problematiske.
Fælles testamente og misbrugsregler
Hvor ægtefæller har oprettet fælles testamente, kan længstlevendes rådighed efter et skifte også begrænses. Misbrugsreglerne om gaver og begunstigelser følger af arvelovens kapitel 13. De beskytter den aftalte fordeling ved længstlevendes død, men omfatter ikke længstlevendes forbrug.
Det er muligt at fravige eller præcisere disse begrænsninger i testamentet. For at reducere tvister bør testamentet angive, om længstlevende efter et skifte skal være bundet af misbrugsreglerne, eller om rådigheden skal være friere, samt hvordan gaver og begunstigelser må anvendes.
Fuldmagter og forebyggelse af tvister
Et voksende antal sager vedrører påstande om, at en fuldmægtig har disponeret til egen fordel før fuldmagtsgiverens død. Fremtidsfuldmagter er indført for at øge sikkerheden, men misbrugsrisikoen elimineres ikke uden klare rammer og løbende kontrol.
For at mindske risikoen for misbrug og misligholdelsespåstande bør fuldmagtens indhold konkretiseres og kontrolleres. Overvej blandt andet følgende elementer:
- Klar afgrænsning af beføjelser, formål og beløbsgrænser.
- Udtrykkelige regler for gaver og begunstigelser, herunder eventuelle forbud eller loft.
- Transparensordninger, fx indsigt til øvrige pårørende eller periodisk rapportering.
- To fuldmægtige eller krav om dobbeltsignatur ved væsentlige dispositioner.
- Krav om dokumentation, bogføring og opbevaring af bilag.
- Regler om (manglende) mulighed for delegering.
Klare testamentariske vilkår, gennemtænkte fuldmagter og tidlig rådgivning kan forebygge konflikter og beskytte både arvinger og længstlevende.
