Nicolai Ørsted
Micha Fritzen
ESMA har sendt et høringspapir med udkast til teknisk rådgivning om delegerede retsakter til supplering af MAR og MiFID II. Fokus er den ændrede adgang til at udsætte offentliggørelse af intern viden efter Listing Act. Fremover skal oplysninger fra mellemliggende skridt i langvarige processer først offentliggøres ved den afsluttende begivenhed, mens selve udsættelsesmekanismen bevares, men i snævrere form.
Snævrere adgang til udsættelse
Kernen i ændringen er, at betingelsen i MAR art 17 stk 4 litra b skifter fra et bredt misledelses‑kriterium til en konkret konsistenskontrol: Den interne viden, som ønskes udsat, må ikke stå i kontrast til udstederens seneste offentliggørelse eller anden kommunikation om samme forhold. Udstedere skal fortsat kunne påvise både legitim interesse ved straks‑udsættelse og opretholde fortrolighed i hele udsættelsesperioden.
ESMA anfører, at udsættelse stadig kan være relevant efter den afsluttende begivenhed, fx ved udbud med standstill og gældende fortrolighedsaftale, eller hvor interne beslutninger er truffet, men endelig myndighedsgodkendelse afventes. Hvis den udsatte information afviger væsentligt fra den seneste kommunikation, er betingelsen i litra b ikke opfyldt, og udsættelse kan ikke anvendes.
ESMA skitserer en ikke-udtømmende liste over områder, hvor kontrast typisk kan opstå:
- Regnskabsforventninger og forretningsmål.
- Miljømæssige eller sociale påvirkninger.
- Finansiel bæredygtighed og going concern.
- Kapitalstruktur og corporate finance-transaktioner.
- Strategiske dispositioner.
- Kontrakter og større aftaler.
- Forhold vedrørende corporate governance.
Seneste offentliggørelse og kommunikationskanaler
Vurderingen skal som udgangspunkt ske mod udstederens seneste udmelding, fordi det er den, markedet typisk baserer forventninger på. ESMA åbner dog for, at flere meddelelser kan indgå, hvis kun en samlet læsning af en serie af udmeldinger giver et klart billede af udstederens position.
Begrebet “anden kommunikation” forstås bredt. Relevante kanaler omfatter selskabets hjemmeside, pressemeddelelser, sociale medier, pre close calls, udtalelser på generalforsamling, regulatoriske indberetninger, interviews, roadshows og andre offentlige fremtrædender fra personer, der opfattes som repræsenterende udstederen. Konsistenskravet gælder på tværs af alle disse kanaler.
Praktiske konsekvenser og næste skridt
Regimet flytter fokus fra markedsfortolkning til en konkret konsistenskontrol mod seneste kommunikation. Det øger retssikkerheden, men stiller skærpede krav til intern koordinering af IR, PR og ledelseskommunikation. Samtidig bliver behovet for udsættelse i langvarige processer mindre, da mellemliggende skridt typisk ikke skal offentliggøres.
Åbne spørgsmål består, bl.a. om én‑gangs begivenheder som en pludselig direktørfratrædelse kan udsættes, når fokus ikke længere er på mulig vildledning. ESMA opdaterer retningslinjerne om udsættelse, og national praksis – herunder Finanstilsynets vejledning – må forventes justeret. Høringsfristen udløber i februar 2025, og ESMA sigter mod at levere endelig teknisk rådgivning i andet kvartal 2025. Det samlede regime forventes at finde anvendelse fra 2026. Se ESMA’s høringsmateriale her: ESMA consults on technical advice.
