En kvinde med somalisk baggrund har anlagt sag ved Retten i Aarhus mod Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet. Hun kræver 400.000 kr. i godtgørelse med henvisning til, at myndighederne svigtede deres pligt til at forebygge og reagere effektivt, da hun som 16-årig i 2018 blev sendt til og frihedsberøvet i somaliske genopdragelseslejre, samt da hun efterfølgende søgte hjælp for at komme hjem.
Krav og påstande
Sagsøgeren gør gældende, at kommunen burde have handlet på konkrete advarsler om risiko for genopdragelsesrejse, herunder iværksat en børnefaglig undersøgelse og relevante foranstaltninger efter serviceloven. Over for Udenrigsministeriet påberåbes mangelfuld og utilstrækkelig konsulær bistand, da hun flygtede og bad om hjælp.
Begge myndigheder har tidligere afvist godtgørelseskravet, og sagen rejses derfor til domstolsprøvelse. Bevisførelsen vil centrere sig om ansvarsgrundlag, årsagsforbindelse og adækvans i relation til offentligretligt erstatningsansvar samt størrelsen af en eventuel tortgodtgørelse.
Retligt perspektiv og mulige konsekvenser
Sagen rejser principielle spørgsmål om kommuners børnebeskyttelsesforpligtelser efter serviceloven, herunder underretningspligt, risikovurdering og krav til rettidig sagsbehandling. Den berører tillige statens positive forpligtelser efter EMRK til at beskytte mod umenneskelig og nedværdigende behandling samt frihedsberøvelse, også når overgreb sker i udlandet.
Udfaldet kan få betydning for praksis om myndigheders handlepligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, niveauet for konsulær bistand i akutte sager samt standarden for dokumentation og koordination på tværs af myndigheder. Dommen kan dermed få retsudviklende effekt for både social- og forvaltningsretlig praksis og fastlægge rammerne for erstatningsretligt ansvar i lignende sager fremover.
