Højesteret underkender skønsmæssig forhøjelse i transfer pricing-sag
Højesteret fastslog, at skattemyndighederne ikke kunne forhøje EET Groups indkomst for 2010–2012 ved skøn. Transfer pricing-dokumentationen for salgsselskaberne i Norge og Spanien var ikke mangelfuld efter skattekontrolloven § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Da Skatteministeriet heller ikke beviste afvigelser fra armslængdevilkår efter ligningsloven § 2, blev selskabet frifundet.
Dommen præciserer, at konstaterbare mangler i TP-materialet er en forudsætning for skønsmæssig ansættelse. Opfyldte dokumentationskrav udelukker, at myndighederne kan støtte sig på et generelt skøn alene og kræver bevis for konkrete prisafvigelser.
Bevisvurdering og brug af statistiske metoder
Højesteret udtalte, at armslængdevurderingen beror på en samlet bevisbedømmelse med udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter. Statistiske beregninger kan indgå, men har ikke selvstændig beviskraft uden kontekst.
At flere salgsselskabers avancer lå uden for det interkvartile spænd for benchmarkselskaberne var ikke tilstrækkeligt til at påvise, at der ikke var handlet på armslængde. Det begrænsede antal sammenlignelige selskaber svækkede desuden den statistiske vægt. På dette punkt ændrede Højesteret landsrettens resultat og frifandt EET Group.
