Højesterets resultat og begrundelse
Højesteret afviste at udelukke en skønserklæring fra en ankesag om provisionskrav i et handelsagentforhold. Retten gentog udgangspunktet: Ved syn og skøn må der normalt kun indgå materiale, som er fremlagt i sagen og tilgængeligt for begge parter, og skønsmanden må ikke ensidigt indhente oplysninger uden parternes aftale.
På baggrund af sagens forløb fandt Højesteret, at skønsmanden med rette lagde til grund, at parterne havde accepteret, at han kunne indhente supplerende materiale – herunder fra selskabets bogholderisystem – til besvarelse af skønstemaet. Der var ikke påvist væsentlige fejl ved udarbejdelsen, og skønserklæringen skulle derfor blive i sagen. Landsretten var nået til samme resultat.
Procesrammen og praktiske konsekvenser
Kendelsen præciserer grænserne for skønsmandens informationsgrundlag: Supplerende indhentning er tilladt, når der foreligger udtrykkelig eller stiltiende partsaccept, og når kontradiktionsprincippet respekteres. Parter bør tydeligt aftale rammer for adgang til fortrolige oplysninger og sikre transparens i skønsprocessen.
Den underliggende tvist angår opgørelse af provision ved salg af rejser fra 2019 og fortsætter i landsretten med skønserklæringen som bevis. Kendelsen kan læses her: Læs Højesterets kendelse.
