Ny tillægsaftale for brintrøret Syvtallet og de væsentligste ændringer
•

Ny tillægsaftale for brintrøret Syvtallet og de væsentligste ændringer

Tillægsaftalen for brintrøret Syvtallet udskyder garanti-krav, øger statens driftsstøtte og indfører stopkriterier. Aktører får længere tid til aftagerkontrakter og finansiering, mens staten afdækker strandede omkostninger og holder tarifferne på et bæredygtigt niveau.

En tillægsaftale om brintrøret Syvtallet ændrer risikoprofilen for aktørerne markant. Krav til individuelle garantier lempes og tidsfrister udskydes, mens staten øger driftsstøtten for at holde tarifferne nede. Aftalen indfører samtidig klare stopkriterier og en statslig dækning af eventuelle strandede omkostninger.

Justerede booking- og garanti-krav for Syvtallet

Det samlede mindstekrav til forhåndsbookinger fastholdes på 0,5 GW, men den enkelte brintaktør skal kun stille garanti for 0,1 GW. Fristen for garantistillelse kan udskydes til 1. januar 2028, og kapacitetssalget forlænges til 1. november 2027. Aktører kan dermed udtræde frem til 31. december 2027, hvis projektøkonomien ikke længere hænger sammen.

Udskydelsen af opsigelsesdatoen og garantiforpligtelsen forudsætter reguleringsgodkendelse, som Energinet forventer fra Forsyningstilsynet i begyndelsen af oktober. Se Energinets orientering om ændringerne her: energinet.dk. Information om kapacitetssalget findes her: en.energinet.dk.

Øget statslig støtte og tarifregulering

Driftsstøtten hæves samlet til 16,5 mia. kr. i perioden 2030-2059. Formålet er at sikre tariffer på et niveau, som afspejler brugernes betalingsvillighed, også efter lempelsen af bookingkravene. Finansieringen foreslås tilvejebragt via centrale reserver i forbindelse med finansloven for 2027 samt fremtidigt råderum.

Den øgede støtte indgår i den overordnede økonomiske regulering af brintinfrastrukturen og understøtter, at tariffer kan fastsættes stabilt over tid. Aftalens dokumenter kan læses hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: kefm.dk.

Stopkriterier og dækning af strandede omkostninger

Aftaleparterne kan standse projektet, hvis der ikke opnås mindst 0,5 GW bookinger inden 1. december 2026, eller hvis der ikke foreligger bindende kontrakter på 0,1 GW ved fristen for garantistillelse. Herved skabes klare beslutningspunkter, der mindsker langsigtet usikkerhed.

Ved standsning vil staten dække Energinets strandede omkostninger, aktuelt vurderet op til ca. 2,1 mia. kr. Ordningen begrænser systemisk risiko og beskytter tarifbetalere mod uforudsete byrder, men forudsætter fortsat tæt myndighedstilsyn.

Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI

Læs mere her →

Konsekvenser for brintproducenter og kontraktstrategi

Lempelserne giver aktørerne bedre tid til projektmodning, herunder at sikre aftagerkontrakter og nødvendige støtteaftaler med EU og tyske ordninger, før kapacitetsbindingen bliver endelig. Risikoen ved et umodent marked reduceres, og beslutninger kan koordineres med investeringsbeslutningen for selve infrastrukturen.

Producenter bør revidere kapacitetskontrakter og forudsætningskataloger med fokus på garantistillelse, opsigelsesret og regulatoriske godkendelser. En proaktiv tilgang til tarifscenarier og stopkriterier vil være central for finansieringsbarhed og forhandling med långivere.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.