Retsgenetisk Afdeling er overgået til rutinemæssigt at analysere 23 dna-systemer, hvilket skærper kravene til sammenlignelighed og korrekt bevisvurdering. Rigsadvokaten har derfor opdateret retningslinjerne for brug af dna-bevis i straffesager i samarbejde med Rigspolitiet og Retsgenetisk Afdeling.
Konsekvenser af metodeskiftet
De nye retningslinjer fastlægger, hvornår dna-profiler skal opgraderes, og hvordan sammenligninger håndteres, når profiler er fremkommet med forskellige antal systemer. Målet er at sikre høj bevisstyrke uden unødigt forbrug af spormateriale.
Retningslinjerne præciserer også, at sammenligning kan foretages på fælles loci, hvis opgradering ikke er mulig, men at bevisværdien da baseres på de færre systemer.
Opgradering af personprofiler
Når en personprofil baseret på 10 eller 16 systemer skal sammenlignes med et spor fremstillet på 23 systemer, skal personprofilen som udgangspunkt opgraderes til 23, hvis det er praktisk muligt. Dette kan ske ved ny analyse af en arkiveret referenceprøve eller ved udtagning af en ny prøve.
Retsgenetisk Afdeling foretager opgradering af personprofiler af egen drift i sager, hvor der skal sammenlignes med en sporprofil på 23 systemer.
Opgradering af sporprofiler
Sporprofiler opgraderes ikke automatisk, da spormaterialet ofte er begrænset og kan blive opbrugt. En konkret, faglig vurdering anbefales i hver sag for at afveje bevisstyrke over for bevaringshensyn.
I sager, hvor en mulig mistænkt identificeres via DNA-profilregisteret, kan opgradering være særlig relevant i følgende situationer:
- blandingsprofil
- sammenligning med nære familierelationer
- lav likelihoodkvotient
Hvis opgradering ikke kan gennemføres, kan sammenligning fortsat ske i de fælles 10 eller 16 systemer. Opgradering af sporprofiler sker efter anmodning fra den relevante politikreds, og retningslinjerne indarbejdes i Rigsadvokatens meddelelser og Anklagemyndighedens vidensbase.
