Nye principper for kreditværdighed efter kreditaftaleloven § 7 c
Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet har offentliggjort en opdateret vejledning om kreditværdighedsvurdering af forbrugere. Den erstatter vejledningen fra 2021 og bygger på nyere praksis fra EU-Domstolen og Østre Landsret i Resurs Bank-sagen. Vejledningen anerkender, at kreditgivere har et fagligt skøn ved vurderingen, men fastholder et klart krav om dokumentation af metode, datagrundlag og konklusioner.
Myndighederne præciserer, at forskellige metoder kan anvendes, hvis de er velbegrundede og beskrives i kreditgiverens forretningsgange. Den tidligere metode anses fortsat som forenelig med § 7 c, men den nye vejledning giver anledning til at justere praksis, hvor det styrker kvaliteten eller dokumentationen.
Rådighedsbeløb og økonomiske forudsætninger
Kreditgiver skal beregne forbrugerens rådighedsbeløb og foretage en individuel vurdering af, om beløbet kan bære de fremtidige ydelser. Standardiserede minimumsrådighedsbeløb kan bruges som støtte, men kan ikke erstatte en konkret vurdering. Takster fra gældssaneringsbekendtgørelsen nævnes kun som et muligt pejlemærke.
Vurderingen skal afspejle lånets påvirkning af økonomien, herunder robusthed over for rentestigninger ved variabelt lån. Kreditgiver skal endvidere indregne sandsynlige varige eller midlertidige ændringer i indtægter og faste udgifter, fx bolighandel, bilskifte, jobskifte, familieudvidelse eller pensionering. Ægtefælles eller samlevers indkomst kan kun medregnes ved fælles optagelse med solidarisk hæftelse. Vejledningen understreger også behovet for passende interne kontroller af beregninger og beslutninger.
Fyldestgørende oplysninger og brug af estimater
Kreditværdighedsvurderingen skal baseres på fyldestgørende oplysninger. Hvad der er fyldestgørende, beror på et konkret skøn under hensyn til bl.a. lånets størrelse og kreditgivers kendskab til kunden. Uunderbyggede egenoplysninger er ikke tilstrækkelige. Metoden til efterprøvning skal beskrives klart i forretningsgangene og kan være manuel eller automatiseret, herunder differentieret på kundegrupper.
Myndighederne accepterer forsigtigt opgjorte estimater, der bygger på flere relevante forhold med relation til den konkrete forbruger. Grove eller generiske estimater kan ikke bære vurderingen. Kreditgiver skal desuden reagere, hvis oplyste udgifter fremstår urealistisk lave i lyset af forbrugerens situation.
Tilsyn, retsvirkninger og næste skridt
Manglende overholdelse af § 7 c kan få offentligretlige og civilretlige konsekvenser. Finanstilsynet kan føre tilsyn med efterlevelsen, og den civilretlige stilling kan prøves af Forbrugerombudsmanden, ankenævn og domstole. Dokumentation og sporbarhed i processen er derfor afgørende.
For at styrke compliance anbefales det at gennemgå og opdatere forretningsgange, metodebeskrivelser og kontroller. Følgende tiltag er ofte relevante:
- Opdatere dokumentationskrav for indkomst, udgifter og gæld samt kriterier for estimater.
- Indføre stresstest af betalingsevne ved variabelt forrentede lån.
- Skærpe interne kontroller og kvalitetssikring af rådighedsbeløbsberegninger.
- Afklare og beskrive valg af manuel kontra automatiseret kreditvurdering.
