Folketinget har opdateret loven om krigsforsikring af skibe for at sikre, at den danske handelsflåde kan opretholde drift i krigstid. Kernen i reformen er en statslig låneramme på 6 mia. kr., som Krigsforsikringsinstituttet kan trække på ved aktivering. Lånet skal sikre øjeblikkelig likviditet til erstatningsudbetalinger og tilbagebetales via rederiernes præmier.
Udvidet dækning og overholdelse af konventionskrav
Ordningen udvides til også at omfatte krigsrelateret P og I dækning, der omfatter ansvar over for besætning, passagerer og last. Det er afgørende for, at skibe kan sejle lovligt under internationale konventioner, når kommerciel kapacitet er begrænset eller utilgængelig.
Lovændringen åbner endvidere for, at ordningen kan administreres privat, hvilket kan øge fleksibilitet og kapacitet i et presset marked. Samspillet med eksisterende kasko- og war risk dækninger forudsætter, at rederierne koordinerer policevilkår for at undgå huller eller overlap.
Anvendelsesområde og afgrænsninger
Loven gælder for skibe optaget i det danske skibsregister, som anvendes erhvervsmæssigt og har en bruttotonnage på 20 eller derover. Skibe, der midlertidigt sejler under andet flag via bareboat-ud registrering, er udtrykkeligt undtaget, hvilket målretter ordningen til den reelt danskflagede tonnage.
Rederier bør derfor gennemgå deres forsikringsprogrammer, kontrakter og beredskab, sikre datagrundlag for hurtig aktivering samt afstemme præmie- og regressestrukturer. Ændringerne understreger samtidig myndighedernes fokus på forsyningssikkerhed og et robust maritimt beredskab.
Det vedtagne lovforslag kan læses på Folketingstidende: Forslag til ændring af lov om krigsforsikring af skibe.
