Selskabsgørelse og ledelseskrav
Et høringsudkast til ændring af varmeforsyningsloven varsler en omfattende omlægning af varmeområdet. Kommunalt ejede varmeforsyninger skal fremover drives i selskabsform. Nye virksomheder oprettet efter 1. januar 2025 skal etableres som aktie- eller anpartsselskaber, mens eksisterende kommunalt ejede varmeforsyninger senest skal være udskilt pr. 1. januar 2027. Fristforlængelse kan i særlige tilfælde meddeles af ministeren, men præmisserne er snævre.
Selskabsudskillelsen rejser valg om koncernstruktur, håndtering af eksisterende I/S-fællesskaber og behov for godkendelser, typisk hos Ankestyrelsen. Der åbnes for tvunget debitorskifte, hvis kommunen stiller garanti, og selskabet skal betale en markedsmæssig garantiprovision, som vil indgå i varmepriserne. Samtidig indføres krav om mindst to uafhængige medlemmer i det øverste ledelsesorgan i kommunalt ejede varmeforsyninger med kriterier forventeligt baseret på anbefalingerne for god selskabsledelse. Kravet finder anvendelse fra det førstkommende valg efter 1. januar 2025.
Termonet som tilknyttet virksomhed
Lovudkastet afklarer, at termonet ikke anses som kollektiv varmeforsyning under hovedvirksomheden. Kommunalt ejede varmeforsyninger kan fra 1. januar 2025 drive termonet som tilknyttet virksomhed på kommercielle vilkår og som udgangspunkt i selvstændigt selskab. Ved omsætning under 10 mio. kr. årligt og under 10 procent af hovedvirksomhedens omkostninger kan driften ske i samme selskab med regnskabsmæssig adskillelse.
Kommuner kan ikke yde kommunegaranti til termonet efter 1. januar 2025. Eksisterende kommunale aktiviteter med decentrale varmepumpeanlæg er omfattet af en overgangsordning, hvorefter anlæggene senest 1. januar 2027 skal afstås eller overgå til drift som tilknyttet virksomhed. Forbrugerejede eller privatejede varmeforsyninger berøres ikke af disse ændringer.
Prisloft og markedsmæssighedstilsyn
Der foreslås et årligt prisloft for fjernvarme, beregnet som et treårigt gennemsnit af omkostningerne ved individuel VE-baseret varme. Modellen har fokus på prisgennemsigtighed, ikke direkte påbud. Overstiger forbrugerprisen prisloftet, kan eksisterende kommunale forbrugerbindinger (tilslutningspligt før 2019) blive uden virkning efter en tilpasningsperiode.
Prisloftsmodellen består af følgende hovedelementer:
- Offentliggørelse af selskaber over prisloftet på en årlig liste fra Forsyningstilsynet.
- Krav om plan for prisnedbringelse og en treårig tilpasningsperiode.
- Ophævelse af forbrugerbindinger, hvis gennemsnittet fortsat ligger over prisloftet.
Forslaget kan påvirke investeringslysten i grøn omstilling, fordi større investeringer kan være sværere at afskrive over varmeprisen, hvis prisloftet overskrides. Ministeren kan fastsætte regler om udtrædelsesgodtgørelse for at skabe ensartning ved forbrugeres udtræden.
Samtidig styrkes tilsynet med koncern- og interesseforbundne aftaler gennem en ny bestemmelse i varmeforsyningslovens § 21 b. Aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår efter armslængdeprincippet, og markedsmæssigheden skal dokumenteres skriftligt ved aftaleindgåelsen, herunder metodevalg. Forsyningstilsynet kan fastsætte en markedspris og kræve afvikling af overpris. Det forventes, at nærmere regler baseres på OECD’s transfer pricing-principper med sektorjusteringer. Kravene vil især berøre multiforsyningsselskaber med interne transaktioner.
