Klagenævnet for Udbud fastslår, at ordregivere ikke må opdele kontrakter, så udbuddet falder uden for udbudslovens anvendelsesområde, medmindre opdelingen er objektivt begrundet. Afgørelsen fremhæver, at kontraktens værdi skal beregnes ud fra et samlet og forsigtigt skøn, og at ydelser, der er funktions- og tidsmæssigt forbundne, som udgangspunkt skal lægges sammen i værdiansættelsen. En ordregiver kan ikke basere tærskelvurderingen på et enkelt uopfordret tilbud, der tilfældigt ligger lige under tærskelværdien.
Retsgrundlag og kernebudskab
Efter udbudslovens § 29 opgøres kontraktens værdi på tidspunktet for igangsættelsen af udbudsproceduren, og skønnet skal hvile på markedets generelle prisniveau. Udbudslovens § 30, stk. 2, forbyder opdeling med det resultat, at indkøbet unddrages lovens regler, medmindre der foreligger en saglig og dokumenteret begrundelse. Hvor ydelserne er funktionelt og tidsmæssigt sammenhængende, skal de behandles under ét, også selv om enkelte delydelser hver for sig ligger under tærsklen i § 6.
Praksis understøtter dette: Klagenævnet og EU-Domstolen kræver sammenlægning ved reelt sammenhængende indkøb. Samtidig viser retspraksis, at vurderingen ikke er skematisk; der kan i særlige tilfælde være manglende sammenhæng, der begrunder særskilt behandling, men det forudsætter en konkret og dokumenteret analyse.
Sagens faktiske forløb
En kommune gennemførte markedsafdækning for en samlet løsning bestående af elektroniske låse, nødkaldssystem og relateret hardware. Efter dialogen blev en kontrakt først direkte tildelt og siden annulleret, hvorefter kommunen igen tildelte direkte på grundlag af et uopfordret tilbud for nødkaldssystemet med drift og hardware, prismæssigt placeret lige under EU-tærsklen.
Klagenævnet lagde vægt på, at kommunen oprindeligt sigtede mod én leverandør til hele løsningen, at der ikke forelå dokumentation for en objektiv begrundelse for opdeling, samt at værdiansættelsen ikke hvilede på et sagligt markedsbaseret skøn. På den baggrund fandt nævnet, at tærskelværdien måtte anses overskredet, og at direkte tildeling var udelukket.
Praktiske implikationer
Afgørelsen understreger behovet for tidlig, efterprøvbar dokumentation for, hvorfor eventuel opdeling er nødvendig og saglig. Værdiansættningen skal være samlet, forsigtig og underbygget af markedsdata – ikke af enkelte leverandørtilbud, der passer til tærskelgrænsen.
Følgende kontrolpunkter bør indgå i ordregivers beslutningsgrundlag ved deling af anskaffelser:
- Analyse af funktionel og tidsmæssig sammenhæng på tværs af ydelser.
- Skøn over samlet kontraktværdi baseret på generelle markedspriser.
- Skriftligt notat om objektiv begrundelse for eventuel opdeling.
- Håndtering af usikkerhed ved at vælge udbud, hvis tærskelnær tvivl består.
Selvstændige elementer kan undtages fra sammenlægning, hvis de ikke er nødvendige for hinanden og anskaffes uafhængigt efter sædvanlige bevillinger – men det kræver klar dokumentation. Samlet set er budskabet, at kunstig opdeling og snæver prisfastsættelse for at undgå tærskelværdier er i strid med udbudsreglerne.
