Udvidet overvågning og retlige rammer
Regeringen lægger op til en markant udvidelse af overvågning i det offentlige rum med flere kameraer, realtidsovervågning på trafikknudepunkter og bredere adgang for myndigheder til at sammenkøre borgerdata. Den teknologiske dimension er samtidig skærpet: biometrisk identifikation, algoritmisk risikovurdering og dataanalyse vinder indpas som operative redskaber. Den udvikling ledsages af forslag om at udvide efterretningstjenesters og politiets beføjelser, herunder adgang til nye datakilder.
Juridisk skal indgreb af denne karakter hvile på klare hjemler og efterleve principperne om nødvendighed og proportionalitet. Databeskyttelsesforordningen stiller krav om lovlighed, gennemsigtighed, dataminimering og formålsbegrænsning. Samtidig kræver EMRK art. 8, at indgreb i privatlivet er klart forudseelige og underlagt effektive garantier. EU-Domstolens praksis på logningsområdet begrænser generel og udifferentieret opbevaring af trafik- og lokationsdata, hvilket udfordrer brede logningsregler, som fortsat drøftes nationalt.
Udvidede beføjelser til PET
Et lovudkast sendt i høring den 6. februar lægger op til at styrke Politiets Efterretningstjenestes adgang til at indsamle, sammenkøre og analysere oplysninger om borgere uden konkret mistanke og uden underretning. Ifølge Justitsministeriet er forslaget led i opfølgningen på evalueringen af PET-loven og skal modernisere værktøjerne i lyset af udviklede trusselsbilleder. Se høringsmaterialet hos Justitsministeriet: justitsministeriet.dk.
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar udtrykt alvorlig bekymring og efterlyser tydelige kriterier i loven for, hvornår og hvordan oplysninger må indsamles og anvendes, samt en klar forpligtelse til at respektere menneskerettigheder og retssikkerhed. Instituttet anbefaler skærpede retsgarantier, herunder præcis hjemmel, begrænsning af formål, tidsmæssige grænser, uafhængigt tilsyn og effektiv prøvelse. Høringssvar: menneskeret.dk.
Effekt, proportionalitet og kontrol
Empirien viser et blandet billede: Overvågning kan understøtte opklaring og har tendens til at virke bedst mod planlagte berigelsesforbrydelser, mens effekten mod voldskriminalitet er begrænset. Samtidig indebærer generel overvågning en risiko for adfærdsændringer, selvcensur og svækket tillid til myndighederne. Det forstærker kravet om, at indgreb skal være målrettede og dokumenteret nødvendige.
Proportionalitetsvurderingen forudsætter, at formål og virkemiddel står i rimeligt forhold, og at mindre indgribende alternativer er afsøgt. Retsplejelovens ordning illustrerer balancen, eksempelvis kravet om dommerkendelse ved GPS-overvågning, jf. retsplejelovens § 791 a. Domstolskontrol, klar materiel hjemmel og snæver formålsangivelse er centrale værn mod overvågningsglidning.
For at sikre lovlighed og ansvarlighed anbefales det, at nye og eksisterende tiltag systematisk underlægges juridiske og tekniske garantier. Krav om forudgående konsekvensvurderinger efter GDPR, offentlig risikovurdering og løbende evaluering bør forankres i reguleringen. Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan spille en styrket rolle med tematiske tilsyn og bindende opfølgning.
Nedenfor er centrale kontrolspor, der kan skabe balance mellem sikkerhed og rettigheder:
- Skærpede hjemmelskrav og præcis formålsafgrænsning i lov, herunder klare adgangskriterier og tidsmæssige begrænsninger.
- Uafhængig forhåndskontrol, domstolsprøvelse hvor indgreb er indgribende, samt regelmæssigt eksternt tilsyn.
- Konsekvensvurderinger, offentliggørelse af tilsynsrapporter og transparens om brug, fejl og utilsigtede effekter.
- Tekniske og organisatoriske garantier: dataminimering, korte slettefrister, stram adgangsstyring og audit-logs.
Uden klare rammer risikerer overvågning at blive normaltilstand frem for målrettet værktøj. En gennemsigtig, lovbunden og proportional tilgang er afgørende for at bevare borgernes rettigheder og den høje samfundstillid. Regeringens tryghedspakke kan læses hos Justitsministeriet: justitsministeriet.dk.
