Planlægning og tilladelser til solcelleanlæg påvirkes aktuelt af både EU-taksonomien og nye nationale regler. Kommunerne får tydeligere rammer for lokalisering og hensyn, mens udviklere midlertidigt kan støtte ret på EU’s nødforordning om tidsfrister. Samlet set skærpes kravene til dokumentation, placering og sagsgange.
EU-taksonomi og solcelleanlæg
Efter EU’s taksonomi kan solcelleprojekter klassificeres som bæredygtige, hvis de lever op til de grundlæggende betingelser: væsentligt bidrag til klimamål, ingen væsentlig skade på øvrige miljømål, overholdelse af minimumsgarantier samt opfyldelse af tekniske screeningkriterier. Den klimadelegerede retsakt fastlægger krav for modvirkning og tilpasning til klimaændringer for elproduktion fra solceller, mens de miljødelegerede kriterier for de øvrige miljømål forventes at spille en mere begrænset rolle for denne aktivitet.
For hvert projekt kræves en konkret vurdering af væsentligt bidrag og ingen væsentlig skade. Klassifikationen afhænger også af den relevante NACE-kode, og bygningsintegrerede løsninger behandles særskilt. Taksonomioverensstemmelse kan være afgørende for finansiering, og tidlig ESG- og compliance-planlægning er derfor central.
Planlov og kommunale retningslinjer
Folketinget har indsat klima i planlovens formål og åbnet for planlægning af solceller og vind i herregårds- og godslandskaber, med forbehold for særlige landskabskvaliteter. Sagsbehandlingen i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet effektiviseres bl.a. ved, at medarbejdere i Nævnenes Hus kan repræsentere nævnene i retssager.
Et udkast til bekendtgørelse om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land lægger op til minimumskrav til kommuneplanretningslinjer. De væsentligste krav er:
- Mindst 100 meters afstand til byzoner, sommerhusområder, landsbyer og fritliggende boliger (med snævre muligheder for begrundet fravigelse).
- Mulighed for bestemmelser om afskærmende beplantning.
- Friholdelse af nærliggende landsbyer og fritliggende boliger i mindst én retning.
Kommunen kan desuden regulere panelhøjde og refleksion, jordpleje, serviceveje og biodiversitet. Der lægges vægt på vurdering af nettilslutning og afsætning. Anlæg bør som udgangspunkt undgå kystnærhedszoner; hvis placering dér er nødvendig, kræves begrundet redegørelse og undersøgelse af alternativer. Høringsmaterialet kan ses på Høringsportalen. Kommuneplanens retningslinjer skal vedtages senest 1. september 2024.
Nødforordning og sagsbehandling
EU’s midlertidige nødforordning om udbygning af vedvarende energi har direkte virkning og justerer nationale tidsfrister. I den periode kan projektudviklere støtte ret på forordningens frister for solenergi, repowering og varmepumper, mens ændringer til den danske bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister gennemføres.
For udviklere og grundejere betyder det, at projekter tæt på beboelse bør screenes tidligt, og at det kan være taktisk at igangsætte tilladelsesprocesser, før nye kommunale retningslinjer skærpes. Kommuner bør parallelt gennemgå kommuneplanen for at sikre, at hensyn til natur, landskab og offentlig adgang indarbejdes konsekvent og lovmedholdeligt.
