Domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse – politiets forelæggelsespligt
Østre Landsret har den 8. juli 2026 stadfæstet, at Københavns Politi ikke kunne afvise at indbringe spørgsmålet om administrativ frihedsberøvelse for domstolene efter retsplejeloven § 469, jf. grundloven § 71, stk. 6. Sagen udsprang af en 1. maj-demonstration, hvor 248 deltagere begærede prøvelse.
Flertallet, med dissens, nåede samme resultat som byretten, men med en anden begrundelse. Dommen understreger, at politiet ikke ensidigt kan afskære domstolsprøvelse ved at kvalificere et indgreb som et påbud; forelæggelsespligten indtræder, når der foreligger en ikke-åbenbart uholdbar påstand om frihedsberøvelse.
Afgrænsning mellem politipåbud og frihedsberøvelse
Politiet anså indsatsen for et påbud om passage gennem en sluse, mens demonstranterne gjorde gældende, at de reelt var frihedsberøvede. Uenigheden udløste ikke en materiel lovlighedsvurdering, men rejste det procesretlige spørgsmål om adgang til domstolskontrol.
Landsrettens fokus var forelæggelsespligten efter kapitel 43 a. Afgørelsen sikrer hurtig og effektiv prøvelse af indgreb, der kan påvirke den personlige frihed, uanset myndighedens egen kvalifikation af situationen.
Udarbejder du lovforslag? Lær alle principperne på kurset ’Lovteknik’
Læs mere her →Praktiske konsekvenser og kilder
Myndigheder bør indrette procedurer til straks at forelægge tvivl om frihedsberøvelse for retten og dokumentere grundlaget herfor. Borgere og rådgivere får bekræftet en klar adgang til domstolskontrol ved påståede administrative frihedsberøvelser.
Læs Østre Landsrets dom via domstolene: Landsrettens dom. Supplerende oplysninger findes på domsdatabasen.
