Østre Landsret har fastslået, at Skattestyrelsen lovligt kan foretage konneks modregning mellem en skatteyders krav på omkostningsgodtgørelse og Skatteministeriets krav på sagsomkostninger i samme sag, uanset modregningsforbuddet i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8.
Begrundelsen
Landsretten lagde vægt på ordningens formål: Godtgørelsen skal dække de reelle udgifter ved skattesagen. Når kravene udspringer af samme retsforhold og er direkte forbundne, indebærer modregning blot, at skatteyderen frigøres for den del af betalingsforpligtelsen, som godtgørelsen dækker.
Landsskatteretten havde tidligere anset modregningsforbuddet for absolut og ophævet Skattestyrelsens modregning. Domstolen tilsidesatte denne opfattelse. Sagen var henvist til landsretten som første instans på grund af dens principielle betydning, og søgsmålet blev tillagt opsættende virkning, indtil dommen forelå.
Betydning for praksis
Afgørelsen præciserer, at modregningsforbuddet ikke afskærer konneks modregning, når kravene vedrører de samme sagsomkostninger. Myndigheder kan dermed udligne kravene direkte, fremfor at udbetale godtgørelse kontant.
For skatteydere betyder dommen, at de ikke kan kræve udbetaling af godtgørelse i sådanne tilfælde, men at deres gæld til sagsomkostninger tilsvarende reduceres. Dommen må forventes at få væsentlig betydning for håndteringen af omkostningsgodtgørelse i skattesager fremover.
