Regeringen varsler: Omfattende screening af alle aftaleparter på offentlige kontrakter om kritisk infrastruktur

Regeringen varsler: Omfattende screening af alle aftaleparter på offentlige kontrakter om kritisk infrastruktur

Regeringen vil kræve forhåndsgodkendelse af alle aftaleparter i offentlige kontrakter om kritisk infrastruktur. Ordregivere bliver pligtsubjekter, og godkendelse skal være på plads før underskrift. Tiltaget kan omfatte tilbudsgivere og underleverandører og vil påvirke udbudstidsplaner.

Regeringen lægger op til en markant udvidelse af investeringsscreeningsregimet: Alle aftaleparter i offentlige kontrakter, der vedrører kritisk infrastruktur, skal forhåndsgodkendes af Erhvervsstyrelsen. Ordningen starter i energiområdet og kan senere udvides til andre sektorer.

Omfang og anvendelsesområde

Begrebet offentlige kontrakter forstås bredt og omfatter som udgangspunkt alle aftaler, uanset kontrakttype og om de ligger over udbudstærsklerne. Den hidtidige betingelse om, at aftalen skal give kontrol eller betydelig indflydelse, bortfalder for kontrakter om kritisk infrastruktur.

Kritisk infrastruktur omfatter i første omgang energi. Den generelle definition følger af § 11 i anvendelsesbekendtgørelsen på retsinformation.dk, der blandt andet nævner transport, beredskab og civilbeskyttelse, sundhed, drikkevand, spildevand og renovation. Erhvervsstyrelsen kan desuden i særlige tilfælde kræve tilladelse i andre følsomme sektorer, hvis nationale sikkerhedsinteresser tilsiger det.

Ordningen gælder alle aftaleparter – også danske og EU‑baserede virksomheder. Offentlige ordregivere omfatter myndigheder, offentligretlige organer, deres sammenslutninger og statslige selskaber. Underleverandører kan blive omfattet, hvis deres delleverancer er væsentlige; er de ikke kendt ved tildeling, kan godkendelse kræves, når de udpeges.

Proces og tidsplan

Godkendelsen skal foreligge før kontraktunderskrivelse. Ansøgning indgives, når en konkret aftalepart er identificeret, hvilket kan påvirke tidsplaner og kræver forudgående planlægning i udbudsmateriale og tidsfrister.

I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen kræve, at alle tilbudsgivere søger tilladelse allerede under udbudsprocessen, fx hvor deling af kritiske oplysninger er nødvendig, eller i store anlægsprojekter. Ordregiver bliver samtidig pligtsubjekt og må ikke indgå endelig kontrakt, før tilladelse foreligger.

De vigtigste praktiske greb for ordregivere og tilbudsgivere er:

  1. Indarbejdelse af betingelser om tilladelse og screeningsforløb i udbudsbetingelser og kontrakter.
  2. Tidsbuffer i udbudskalenderen til sagsbehandling og eventuel underleverandørgodkendelse.
  3. Håndtering af informationsdeling, så følsomme data først udleveres efter nødvendig godkendelse.

Konsekvenser for udbud og praksis

Ordningen kan medføre længere gennemløbstid og behov for ændrede milepæle i udbud med kritisk infrastruktur. Afgrænsningen af de omfattede kontrakter kan senere justeres, herunder mulige tærskelværdier for undtagelser. Ikrafttrædelse bliver uden tilbagevirkende kraft; allerede offentliggjorte udbud omfattes ikke, men genudbud efter ikrafttræden vil være underlagt reglerne.

Usikkerheder består om den endelige sektorafgrænsning og sagsbehandlingens praktiske tilrettelæggelse. Parter, der berøres, bør følge høringen tæt og forberede interne processer. Lovudkast og materiale kan læses på Høringsportalen.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.