Færøernes retssikkerhed er generelt stærk med korte ventetider og én retskreds, men udfordres af underfinansierede dansk-administrerede områder, herunder kriminalforsorgen, samt et tvungent ankeinstitut uden omkostningsgodtgørelse, som især rammer skatteankesager.

Retssikkerhed og aktuelle udfordringer

Retssikkerheden på Færøerne vurderes som solid med korte ventetider og én samlet retskreds. Alligevel peges der på to hovedudfordringer. For det første halter de områder, der fortsat administreres fra Danmark, efter i opdatering og finansiering. Det har særligt ramt kriminalforsorgen, hvor utilstrækkelige faciliteter har nødvendiggjort overførsel af både indsatte og varetægtsfængslede til Danmark med betydelige indgreb i familielivet. Et nyt fængsel er besluttet og forventes at afhjælpe væsentlige problemer.

For det andet er et offentligt ankeinstitut gjort obligatorisk, før sager kan indbringes for domstolene. Ordningen er procesøkonomisk tung for borgere og virksomheder, ikke mindst i skattesager, og der ydes ingen omkostningsgodtgørelse, selv ved medhold. Det rejser spørgsmål om effektiv adgang til domstolsprøvelse og kan afholde parter fra at forfølge berettigede krav.

Særlige træk ved retsplejen

Retsplejen ligner grundlæggende den danske, men med markante afvigelser. Domsmænd anvendes i straffesager, men først ved forventede straffe på mindst seks måneders fængsel. Beløbsgrænsen for småsager er lavere end i Danmark, hvilket ændrer sagsbehandlingsmønstre og adgang til forenklet proces. Færøske advokater deltager i Procesbevillingsnævnet i færøske sager og i udvælgelse af dommere, hvilket forankrer processerne lokalt.

Selvstyret omfatter de fleste politikområder. Nogle centrale retsområder – herunder domstolene, kriminalforsorgen, politiet og retsplejeloven – er endnu ikke hjemtaget og forbliver under dansk administration, mens strafferetten er hjemtaget. Der er en langsigtet ambition om yderligere hjemtagelse, men med et pragmatisk hensyn til højt specialiserede funktioner.

Sprog og instansforløb

Retssproget er både færøsk og dansk, og stort set alt retsligt materiale foreligger på færøsk. Det reducerer sproglige barrierer i første instans, hvor langt de fleste aktører er færinger. Sproglige udfordringer opstår dog hyppigere i landsretten, hvor dansk er proces- og domssprog.

Landsretten gennemfører normalt forhandlinger på Færøerne, mens sager i Højesteret føres i Danmark. Den geografiske centralisering i Tórshavn fungerer i praksis, understøttet af forbedret infrastruktur og relativt korte rejsetider. Uddannelseskapaciteten styrkes med en lokal juridisk bacheloruddannelse, hvilket forventes at sikre fortsat rekruttering til retssystemet.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.