Kan et selskab købe en landbrugsejendom i Danmark?

Ja. Selskaber kan købe landbrug, hvis betingelserne i landbrugslovens kapitel 10 overholdes, herunder krav til formål, anvendelse og eventuel bopælspligt. Manglende efterlevelse kan føre til afslag eller påbud om genafhændelse.

Hvad er forskellen på landbrugsloven § 20 og § 21?

§ 20 anvendes ved erhvervelse til fortsat jordbrugsmæssig drift, hvor aktivitet og drift skal dokumenteres. § 21 bruges ved ikke-jordbrugsmæssige formål som natur, energi eller udvikling og kræver skarp dokumentation af formålet og planforhold.

Hvordan håndteres bopælspligt ved selskabers køb af landbrug?

Bopælspligt kan gælde for ejendommen, og den skal opfyldes efter lovens rammer. Løsninger kan være mulige gennem struktur og aftaler, men kun hvis de er lovlige og dokumenterede over for myndighederne.

Selskabers køb af landbrugsejendom – strategi, struktur og juridiske krav

I går

•

STORM Advokatfirma

Selskabers køb af landbrugsejendom – strategi, struktur og juridiske krav

Ejendomshandel Offentlig ret Selskabs- og fondsret Landbrug & fødevarer

Selskaber kan købe landbrug, men kun med korrekt struktur og dokumentation. Reglerne i landbrugslovens kapitel 10, især §§ 20 og 21, styrer formål, bopælspligt og anvendelse. Overblik over centrale krav, typiske faldgruber og hvordan en gennemtænkt model kan give risikoadskillelse og fleksibilitet.

Selskabers køb af landbrug er muligt, men forudsætter korrekt struktur, dokumentation og efterlevelse af særregler i landbrugsloven. Fejl i ejer- eller formålsvalg kan udløse afslag eller påbud om genafhændelse, hvilket kan udhule investeringen.

Ejerstruktur, bopælspligt og anvendelseskrav efter landbrugsloven

Erhvervelse skal ske inden for rammerne af landbrugslovens kapitel 10, som opstiller betingelser for selskabers ejerskab, herunder formål, anvendelse og eventuel bopælspligt. Se lovgrundlaget på Retsinformation: landbrugsloven.

Bopælspligt og kravet om jordbrugsmæssig anvendelse er centrale. Modeller uden fysisk beboelse kan være mulige, men kun hvis lovens betingelser og praksis understøtter dem, og hvis driften dokumenteres gennem fx forpagtnings- eller driftsaftaler.

Valg af hjemmel: landbrugsloven § 20 kontra § 21

§ 20 anvendes typisk ved erhvervelse til fortsat jordbrugsmæssig drift. Her kræves klar dokumentation for landbrugsaktivitet, egnede aftaler og korrekt indberetning til relevante myndigheder. Mangler kan forsinke eller forhindre tinglysning og endelig godkendelse.

§ 21 kan anvendes ved ikke-jordbrugsmæssige formål som naturprojekter, energi eller udvikling. Myndighederne lægger vægt på et præcist, tidsfastsat og dokumenteret formål samt plan- og zonemæssige forhold. Uoverensstemmelser kan føre til afslag eller vilkår.

Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026

Læs mere her →

Faldgruber og praktiske tiltag ved selskabskøb af landbrug

Mange sager kuldsejler på grund af basale forvaltnings- og strukturfejl. Typiske fejlkilder omfatter utilstrækkelig afklaring af bopælspligt, upræcis ejerkreds og mangelfulde erklæringer.

Risici kan reduceres ved tidlig strukturering, dokumenterede driftsaftaler, kortlægning af zone- og planforhold, samt løbende dialog med myndigheder. Når rammerne overholdes, giver selskabsmodellen bedre risikoadskillelse og fleksibilitet ved senere frasalg eller omstrukturering.