Et politisk forlig i Danmark vil styrke beskyttelsen af børn og unge online. Kernen er en national aldersgrænse for adgang til visse sociale medier: 15 år, eller 13 år med forældresamtykke. Forliget sigter mod de største tjenester med offentlige profiler og dokumenterede risici. Professionelle netværk undtages. Børn og forældre kan ikke straffes; ordningen skal i stedet udløse platformenes forpligtelser til aldersverifikation efter DSA art. 28.
Aldersgrænse for sociale medier
Alderskravet er udformet som en brugerrettet begrænsning, men forventes at medføre, at platforme implementerer effektive, proportionale og databeskyttende alderskontroller i tråd med EU-Kommissionens retningslinjer til DSA art. 28, stk. 4. Det skal mindske mindreåriges adgang til skadeligt eller ulovligt indhold.
Kriterierne peger på afhængighedsskabende design og risikoindhold som udvælgelseskriterier. Modellen rejser praktiske spørgsmål om identitets- og alderskontrol uden overdreven behandling af personoplysninger.
Øvrige tiltag og håndhævelse
Regeringen vil undersøge krav til børnevenlige digitale enheder, herunder forudindstillinger, der kan begrænse skærmtid og eksponering for skadeligt indhold. Sådanne produktkrav kan påvirke markedsføring af enheder på det danske marked.
Der foreslås forbud mod, at formidlertjenester videreformidler skadeligt indhold, understøttet af en ordning, hvor myndigheder kan påbyde fjernelse eller blokering. Et nyt udenretligt tvistorgan skal behandle sager mellem brugere og platforme, og NGO’er finansieres til at overvåge og indrapportere skadeligt indhold til støtte for DSA-håndhævelse.
EU-retlige rammer og konsekvenser
DSA’s totalharmonisering begrænser nationale særkrav. Selvom aldersgrænsen formelt retter sig mod brugere, vil den de facto pålægge platforme ekstra foranstaltninger i Danmark. Krav til enhedsproducenter kan samtidig berøre den fri varebevægelse, hvis produkter lovligt markedsført i EU udelukkes uden tilpasning.
Techvirksomheder bør følge lovarbejdet tæt og forberede justeringer af aldersverifikation, indholdsmoderering, klageprocesser og produktdesign. Aftaleteksten kan læses hos Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet: Aftaletekst om digital børnebeskyttelse.
