Udviklere af sol- og vindprojekter på land skal siden 1. januar 2023 selv finansiere nettilslutning, hvilket øger anlægsbudgetter og presser likviditeten. Skattelovgivningen rummer dog en mulighed for at afbøde effekten via afskrivning af visse tilslutningsudgifter.
Skattemæssig afskrivning af nettilslutningsafgifter
Hovedreglen er, at etableringsomkostninger ikke kan fradrages eller afskrives, da de knytter sig til virksomhedens formuegrundlag frem for løbende indkomsterhvervelse. En særregel gør imidlertid nettilslutningsafgifter afskrivningsberettigede, når udgiften afholdes for at tilslutte virksomheden til offentligt eller privat ejede anlæg med erhvervsmæssig betydning.
Praksis omfatter eksempelvis tilslutning af en vindmølle eller solcellepark til et tredjemandsejet elnet, forudsat at anlægget anvendes erhvervsmæssigt, og tilslutningen er nødvendig for produktionen. Afskrivning reducerer den skattepligtige indkomst over tid og kan dermed forbedre pengestrømme.
Afgrænsning og dokumentation
Det er afgørende at adskille rene tilslutningsafgifter fra øvrige bygge- og anlægsudgifter, som typisk er ikke-afskrivningsberettigede etableringsomkostninger. Kontrakter og fakturaer bør specificere, hvad der udgør betaling for tilslutning til tredjemands anlæg.
Virksomheden bør sikre, at den erhvervsmæssige anvendelse kan dokumenteres, og at afskrivningerne indarbejdes korrekt i skattebilag og anlægskartotek. Ved tvivl kan en forhåndsafklaring hos skattemyndighederne reducere risikoen for efterfølgende korrektioner.
Konsekvenser for sol- og vindprojekter på land
Afskaffelsen af udligningsordningen skærper finansieringsbehovet i udviklingsfasen. Afskrivning af nettilslutningsafgifter kan indgå som et styringsværktøj i budgetter og finansielle modeller.
En systematisk kvalifikation af udgifter og rettidig dokumentation styrker likviditetsplanlægningen og mindsker den skattemæssige usikkerhed gennem projektets løbetid.
