Ligningsloven § 16 E rammer ikke længere kun direkte lån fra et selskab til dets ejer. Tre aktuelle afgørelser viser, at også lån til søskende og andre interesseforbundne kan kvalificeres som indirekte aktionærlån med beskatning hos ejeren – og i visse tilfælde også hos modtageren. Udviklingen peger mod en bredere vurdering af interessefællesskab frem for en snæver henvisning til nærtstående i ligningsloven § 2.
Skatterådets praksis
I to afgørelser fra Skatterådet (SKM2024.15.SR og SKM2024.14.SR) blev lån ydet fra et selskab til henholdsvis en eneanpartshavers søster og bror anset for omfattet af § 16 E. I den første sag var der tale om et realkreditlignende lån på markedsvilkår med tinglyst sikkerhed; i den anden et rentefrit anfordringslån uden sikkerhed. Fællesnævneren var, at dispositionerne udsprang af den familiære relation og ikke en uafhængig forretningsmæssig interesse.
Skatterådet kvalificerede derfor ydelserne som indirekte lån til eneanpartshaveren. Konsekvensen er beskatning efter reglerne om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Derudover kan modtageren blive gavebeskattet, hvis lånet reelt må anses for ydet uden tilbagebetalingspligt. Afgørelserne markerer, at det ikke er tilstrækkeligt at pege på formelle ansættelsesforhold eller markedsmæssige elementer, hvis den reelle begrundelse er den personlige relation.
Domstolspraksis
I en byretsdom (SKM2024.97.BR) blev en direktørs private hævninger i et selskab – bogført på mellemregningskonto – anset for at have passeret datterens økonomi, idet datteren var hovedanpartshaver. Retten lagde vægt på de familiære og økonomiske interesser og kvalificerede forholdet som et indirekte lån til datteren omfattet af § 16 E.
Dommen understreger, at bevisvurderingen retter sig mod realiteten i dispositionen: Hvem nyder den økonomiske fordel, og er der et interessefællesskab, som gør, at beløbet må anses for hævet af ejeren? Den formelle bogføring eller fravær af ejers direkte medvirken er ikke afgørende, hvis de faktiske forhold viser, at midlerne reelt stilles til ejerens rådighed.
Praktiske implikationer
Virksomheder med ejerledelse bør styrke governance omkring transaktioner med nærtstående. Sikr klar forretningsmæssig begrundelse, dokumentation for markedsvilkår, og undgå personalegoder eller lån til personer med familiær tilknytning til ejerkredsen, medmindre vilkår og formål tåler test af uafhængighed. Interne politikker for transaktioner med interesseforbundne parter bør opdateres.
For rådgivere er det centralt at foretage en samlet realitetsvurdering: Er der uafhængig kommerciel interesse, tilstrækkelig sikkerhedsstillelse og tilbagebetalingspligt, eller taler omstændighederne for hævning uden tilbagebetalingspligt og dermed beskatning efter § 16 E? Afgørelserne viser en tydelig tendens til at udvide personkredsen via interessefællesskab. Konsekvensen er øget risiko for beskatning af aktionærlån – også hvor modtager formelt er en tredjemand.
