Debatten om statens brug af Kammeradvokaten har fået ny næring, efter at flere opgørelser viser markant højere medholdsprocenter, når staten er part. Spørgsmålet er, om succesraten primært afspejler juridisk kvalitet eller en strukturel fordel ved at have staten i ryggen, herunder adgang til ressourcer, myndighedsdata og langvarig proceserfaring.
En intern analyse bestilt af Danske Advokater peger på, at de samme procesadvokater har 80–90 pct. medhold, når de repræsenterer staten, men kun 10–20 pct., når de fører skattesager mod staten. Metoden kalder på forsigtighed, men resultaterne ligger på linje med tidligere undersøgelser af dommeres vota i skattesager, der dokumenterer klart højere medhold til skattemyndighederne og faldende succes for borgere ved de højere instanser.
Hvis forskellen i udfald i væsentlig grad skyldes ressourceasymmetri og systemviden, kan kvalitet ikke uden videre måles på vundne sager. Det har betydning for udbudsretlige overvejelser om statens indkøb af juridisk bistand: Tildelingskriterier bør balancere pris, kvalitet, uafhængighed og risikostyring, og governance-krav bør adressere habilitet og interessekonflikter. Samtidig kan mere gennemsigtighed om domsstatistik og procesøkonomi styrke retssikkerheden og kalibrere forventninger til, hvad der er realistisk at opnå i skatteprocesser. Domstolenes uafhængighed forbliver central, men data peger på, at statens advokat som udgangspunkt står stærkt i retten.
