Højesteret nedsatte straffen til 4 måneders ubetinget fængsel for stalking, overtrædelse af tilhold, trusler og hærværk mod en tidligere samlever. Sagen afklarede især rækkevidden af straffelovens § 242 om stalking og § 266 om trusler samt betydningen af forarbejderne for strafniveauet.
Højesteret fastslog, at indirekte kontakt efter § 242 forudsætter, at adfærden reelt udgør en henvendelse til den forurettede. Fremmødet i barnets børnehave var efter T’s forklaring motiveret af savn til barnet og kunne ikke anses som en henvendelse rettet til barnets mor. For dette forhold blev T frifundet, mens øvrige handlinger – herunder opslag på sociale medier og tilsidesættelse af tilhold – var omfattet af bestemmelsen.
Efter § 266 stadfæstede Højesteret, at T’s udtalelser til politiet om blandt andet at ville bortføre børnene udgjorde strafbare trusler. Anvendelsen af trusselsbestemmelsen var dermed korrekt.
Ved strafudmålingen lagde Højesteret vægt på forarbejderne til § 242, hvorefter førstegangsovertrædelse som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages fængsel, samt en samlet vurdering af sagens omstændigheder. Læs dommen på domstol.dk: Sag 41/2023. Se også afgørelser i landsretten og byretten.
