Regeringens strafreform lægger op til markante løft i strafniveauet for grov og særlig grov vold samt voldtægt, samtidig med en flerårig udbygning af fængselskapaciteten og flere medarbejdere i Kriminalforsorgen. Kritiske røster fremhæver dog, at overbelægning og underbemanding allerede nu udfordrer drift og resocialisering.
Skærpede straffe og kapacitet
Planen om at fordoble straffene for de alvorligste personfarlige forbrydelser skal ledsages af nye pladser og styrket bemanding. Indfasningen strækker sig over flere år, hvilket rejser spørgsmål om, hvor dømte skal afsone på kort sigt, og under hvilke vilkår.
Manglen på fængselsbetjente og overbelægning kan presse forholdene for indsatte og vanskeliggøre resocialisering. Kapacitetsudvidelse og rekruttering bliver derfor afgørende for, om skærpelserne får den tilsigtede effekt uden at underminere retssikkerheden.
Alternativer til frihedsstraf
Reformen udvider adgangen til alternativ afsoning for ikke-personfarlig kriminalitet, så domme op til et år kan afvikles med fodlænke eller samfundstjeneste. Tiltaget kan aflaste fængslerne og fastholde dømte i job og uddannelse.
Formålet er både at reducere tilbagefald og at prioritere fængselspladser til de mest alvorlige sager. En balanceret brug af sanktioner kan samtidig styrke proportionalitet og individualisering i strafudmålingen.
Varetægt og økonomi
Regeringen vil bruge varetægtsfængsling mere tilbageholdent og åbne for fodlænke i afventning af dom i udvalgte sager. Forslag om højere varetægtsfradrag er ikke videreført, men der lægges op til bedre trivselstiltag for arrestanter.
En ny model for straffesagsomkostninger giver mulighed for sletning efter fem kriminalitetsfrie år ved kortere domme. Flere efterlyser en bredere målgruppe. Læs reformen hos Justitsministeriet.
