Vestre Landsret stadfæster erhvervsmæssig status for ridecenter
Vestre Landsret har fastslået, at et ridecenter med flere hesterelaterede aktiviteter udgør én erhvervsmæssig virksomhed. Retten lagde vægt på, at salg og opdræt af heste, udlejning af bokse, undervisning og kursusaktivitet havde en naturlig og driftsmæssig sammenhæng. Ejerens faglige forudsætninger og anlæggets kapacitet med blandt andet ridehal og staldanlæg understøttede den professionelle drift.
Konsekvensen er, at skatteyderen kan fratrække realiserede underskud og anvende virksomhedsordningen i de relevante indkomstår, i overensstemmelse med byrettens tidligere dom.
Retligt udgangspunkt og bevis
Tvisten angik, om virksomheden skulle vurderes efter den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug og stutterier eller efter sædvanlig praksis. Den særlige praksis skærper ikke rentabilitetskravet ud over udsigt til et resultat omkring nul efter driftsmæssige afskrivninger, mens sædvanlig praksis typisk forudsætter mere vedvarende overskud.
Skatteministeriet gjorde gældende, at den blandede drift udelukkede den særlige praksis. Landsretten fandt derimod, at aktiviteterne var funktionelt integrerede og måtte bedømmes samlet. Et syn og skøn dokumenterede teknisk-fagligt forsvarlig drift, rationel kapacitetsudnyttelse og mulighed for overskud inden for en årrække, hvilket opfyldte bevisbyrden.
Betydning for praksis
Dommen tydeliggør, at kvalifikationen af erhvervsmæssig virksomhed beror på en helhedsvurdering af aktiviteternes sammenhæng, faciliteter, ledelsesmæssige kompetencer og dokumenteret rentabilitet. Hvor disse forhold er til stede, kan den lempelige praksis finde anvendelse, også når indtjeningen stammer fra flere relaterede kilder.
For ridecentre og beslægtede heste- og landbrugsvirksomheder markerer afgørelsen, at omhyggelig dokumentation er afgørende i skattesager: solide regnskaber, realistiske budgetter, forretningsplaner og faglige vurderinger kan blive udslagsgivende. Sagen illustrerer desuden procesvejen fra administrativ afgørelse til domstolsprøvelse, og at syn og skøn ofte er centralt ved rentabilitetsvurderingen.
