Gældsstyrelsens indsats for at inddrive underholdsbidrag fra skyldnere i udlandet har i flere år ikke opfyldt lovens krav. Folketingets Ombudsmand konkluderer, at manglerne udgør et grundlæggende myndighedssvigt, fordi svigtet hindrer en effektiv fuldbyrdelse af bidragskrav, som har væsentlig betydning for familiernes økonomi.
Forvaltningsretlige pligter og internationale redskaber i udlandsinddrivelse
Ombudsmandens væsentligste kritik retter sig mod styrelsens utilstrækkelige arbejde med at fremskaffe adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet. Ifølge udtalelsen er der i årevis ikke gjort nok for at etablere og udnytte internationale aftaler og kanaler, herunder klare processer for bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder.
En myndighed, der er tillagt inddrivelsesopgaven, skal aktivt anvende tilgængelige internationale instrumenter og sikre systematisk opfølgning. Pligten følger af almindelige forvaltningsretlige principper om lovlig og effektiv sagsbehandling samt hensynet til retssikkerhed for de berørte familier.
Systemunderstøttelse, sagsgange og tidslinje for tiltag
Udlandsinddrivelsen har været præget af begrænset systemunderstøttelse og manuelle arbejdsgange. Gældsstyrelsen overtog opgaven i 2018, men først fra slutningen af 2022 er der igangsat tiltag, der kan styrke opsporing, standardisering og samarbejde med udenlandske myndigheder.
Udtalelsen bygger på en egen drift-undersøgelse, der blev påbegyndt efter konstateret manglende fremdrift, jf. ombudsmandens nyhed på ombudsmanden.dk. Ombudsmanden har orienteret Folketingets Retsudvalg, Skatteudvalg og skatteministeren. Læs udtalelsen på ombudsmanden.dk.
