London løfter nu voldgiftsstandarden: Den nye britiske Arbitration Act skærper domstolenes støtte, giver tribunaler udtrykkelig hjemmel til summary disposal og strammer adgangen til en fuld nybehandling af jurisdiktionsspørgsmål. Aftalelovvalget for voldgiftsaftalen præciseres med et klart udgangspunkt i sædets lov, og nødvoldgiftsdommere får stærkere håndhævelsesmuligheder. For danske aktører er sammenligningen skarp: Voldgiftsloven er internationalt kompatibel, men kodificerer hverken summary disposal eller nødvoldgiftsdommere. Sådanne mekanismer kan opnås via partsautonomi og institutionsregler, men rammerne er strukturelt forskellige – og valget af sæde bliver mere strategisk.
Hvad betyder det i praksis?
Dette ændrer fundamentalt due diligence på voldgiftsklausuler. Virksomheder skal nu overveje, om England og Wales som sæde kan levere hurtigere frafald af svage krav og færre satellitprocesser om jurisdiktion. Den nye default-regel reducerer tvivl fra praksis som Enka v Chubb: Uden udtrykkeligt lovvalg gælder sædets lov for voldgiftsaftalen, og valg af lov for hovedkontrakten bærer ikke automatisk over. Konsekvensen? Tænk eksplicit lovvalg for klausulen, når forhandlingsstyrken tillader det, især hvor ugyldighed, kompetence eller fortolkning kan blive tvistetunge temaer.
Den nye praksis betyder også procesdisciplin: Deltager en part i tribunalets jurisdiktionshøring, vil en efterfølgende Section 67-prøvelse typisk ske på det eksisterende materiale, uden nye anbringender eller beviser medmindre retfærdighedshensyn kræver det. Rådgivere bør derfor frontloade bevis og argumentation. Samtidig kodificeres voldgiftsdommeres oplysningspligt om forhold, der kan skabe tvivl om upartiskhed, og dommerimmuniteten styrkes ved fratræden og afsættelse. Det skaber forudsigelighed – men kræver dokumenterede conflict checks og klare processkridt.
Interimistisk beskyttelse får også et løft. Nødvoldgiftsdommere, hvor institutionsregler hjemler dem (fx LCIA og ICC), ligestilles kompetencemæssigt med et fuldt tribunal, herunder præceptoriske pålæg og adgang til at søge Section 44-foranstaltninger ved domstolene. Virksomheder skal sikre, at kontrakter og beredskabsplaner muliggør hurtig aktivering af emergency relief. I Danmark nås lignende løsninger gennem DIAs regler og partsautonomi, men fraværet af lovfæstelse gør valget af forum og regelsæt endnu vigtigere.
Hertil kommer finjusteringer: mulighed for anke over ophold af retssager, enklere præjudicielle henvendelser om jurisdiktion og retsspørgsmål, præciserede frister for anfægtelse af kendelser og ophævelse af ubrugte regler om indenlandsk voldgift. Reformen bygger på Law Commissions anbefalinger og gælder for sager anlagt fra 1. august 2025. For fuldt overblik: læs Arbitration Act 2025 og Law Commission’s Final Report of 6 September 2023.
