Højesteret fastslog, at tiltalte, som kontraanker til frifindelse efter anklagemyndighedens udmålingsanke, som udgangspunkt hæfter for sagsomkostningerne, hvis kontraanken ikke fører til et gunstigere resultat. En bevisanke udvider sagen væsentligt, fordi skyldspørgsmålet og beviserne prøves på ny.
Retten bemærkede, at størstedelen af omkostningerne i en bevisanke typisk knytter sig til bevisbedømmelsen. Derfor sker deling mellem tiltalte og statskassen kun, hvis særlige forhold taler for det. I den konkrete sag forelå ingen sådanne forhold, og landsrettens omkostningsafgørelse blev stadfæstet.
De tre tiltalte var dømt for vold efter straffelov § 245, idømt fængsel og meddelt udvisningsadvarsel. Anklagemyndigheden ankede til skærpelse og ubetinget udvisning; de tiltalte kontraankede til frifindelse. Landsretten stadfæstede dommen, og Højesteret fastholdt omkostningspålægget. Kendelsen kan læses hos domstolene: Sag 58/2022.
