Jana Johnsen
Morten W. Platou
Malene Overgaard
Frederik Dahlstrøm
Landsskatteretten har stadfæstet, at risikoen for tredobbelt beskatning består ved interne managementydelser, når rette indkomstmodtager er en hovedaktionær. Sagen angik fakturering af ledelsesydelser mellem koncernforbundne selskaber uden et klart aftalegrundlag.
Kriterier for rette indkomstmodtager ved management fees
Hovedaktionæren var direktør i flere koncernselskaber og eneste ansatte i det selskab, der udstedte fakturaerne med moms. Der forelå kun managementaftale mellem betaleren og et andet koncernselskab. Under disse omstændigheder blev hovedaktionæren anset som rette indkomstmodtager af vederlaget.
Beløbene, som indgik i fakturerende selskab, blev kvalificeret som skattepligtigt tilskud, mens betaleren risikerer fradragskorrektion. Afgørelsen understreger behovet for dokumenteret aftalegrundlag, funktionsanalyse og armslængdevilkår ved koncerninterne ledelsesydelser, herunder korrekt håndtering af moms og regnskabsmæssig allokering.