Højesteret har fastslået, at en tvangsindlæggelse i 2013 var lovlig, selv om den indlæggende læges erklæring ikke længere kunne fremlægges i læsbar form som følge af en senere skanningsfejl. Retten lagde vægt på, at indlæggelsesproceduren var fulgt, og at øvrige akter understøttede grundlaget.
Retlige betingelser for tvangsindlæggelse og beviskrav
Psykiatriloven kræver, at tvangsindlæggelse kun sker, når betingelserne – herunder farlighedsindikation – er opfyldt og dokumenteret. Højesteret fremhævede, at både politiet og overlægen på modtagende afdeling skal kontrollere, at lægeerklæringen indeholder de lovpligtige oplysninger.
Hvis denne fremgangsmåde er efterlevet, består en stærk formodning for, at erklæringen ved indlæggelsen opfyldte kravene. Den efterfølgende ulæselighed som følge af digitaliseringsfejl kunne derfor ikke i sig selv føre til, at betingelserne ansås for uopfyldte.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Manglende læsbar erklæring, dokumentationsvægt og praksis
Retten lagde vægt på, at erklæringen var læsbar på indlæggelsestidspunktet, og at journalmateriale og tvangsprotokoller supplerede dokumentationen. Ulæseligheden ændrede ikke bevisbilledet, når den beror på en teknisk fejl og øvrige kontroller er gennemført.
Afgørelsen understreger betydningen af korrekt procedure, solid journalføring og betryggende arkivering ved tvangsindgreb, der udgør en frihedsberøvelse efter EMRK art. 5. Institutioner bør sikre robuste digitaliserings- og bevaringsrutiner, så bevismidler bevares, men dommen fastslår, at en isoleret teknisk fejl ikke automatisk underkender et ellers lovligt grundlag. Højesterets dom stadfæstede landsrettens resultat. Læs dommen hos Højesteret her. Se også afgørelser i Domsdatabasen for landsret og byret.
