Bevisbedømmelse og forsæt til drab
Østre Landsret stadfæstede domfældelse for drabsforsøg mod en svensk statsborger, der som 16-årig rejste til København efter at være hvervet via krypterede tjenester. Et flertal på tre dommere og otte nævninger forkastede forklaringen om tidlig fortrydelse. Retten lagde vægt på, at han selv tilrettelagde rejsen, løbende orienterede medgerningsmænd og gentagne gange rykkede for udlevering af våben.
Retten fandt, at der forelå forsæt til drab, og at handlingerne udgjorde et strafbart forsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21. Tilstedeværelsen ved det udsete gerningssted med pistol og ammunition efter koordineret planlægning blev anset som et skridt, der rakte ud over forberedelse. En nævning stemte for frifindelse.
Frivillig tilbagetræden og forsøgslæren
Tiltalte gjorde gældende, at han ville melde sig til politiet og derfor var trådt frivilligt tilbage. Landsretten fandt ikke betingelserne opfyldt. Han havde modtaget våben, opholdt sig ved klubhuset i cirka 35 minutter og blev siden anholdt i lufthavnen uden forinden at have afværget den skabte fare.
Desuden blev det tillagt vægt, at han efter en første tilbageholdelse af svensk politi genoptog planerne allerede næste dag. Forløbet underbyggede vedvarende forsæt og udelukkede, at en eventuel fortrydelse var effektiv i forsøgslærens forstand.
Strafudmåling, våbenforhold og udvisning
Samtlige voterende fandt ham skyldig i ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4. Et flertal anvendte strafskærpelsesreglen i § 81 b under hensyn til kriminalitetens karakter og tilknytning til organiserede grupper.
Der blev afgivet 15 stemmer for fængsel i 7 år, to for 6 år og én for 8 år, hvorefter straffen blev fastsat til 7 års fængsel. Uanset den unge alder blev alvor, planlægning og våbenbesiddelse tillagt betydelig vægt. Tiltalte blev endvidere strafudvist med indrejseforbud for bestandig, hvilket understreger retspraksis om udvisning i alvorlige, banderelaterede sager.
