En byret har dømt en borger for ærekrænkende udtalelser rettet mod navngivne kommunale sagsbehandlere. Borgeren havde via et offentligt Facebook-opslag og en video, samt ved at udsende et brev til en række modtagere, fremsat usande beskyldninger om, at medarbejderne var skyld i et barnebarns død. Retten fandt, at udtalelserne var injurierende og omfattet af straffelovens § 267. Straffen blev fastsat til 10 dagbøder á 1.500 kr., og de berørte medarbejdere blev tilkendt 5.000 kr. i godtgørelse for tort.
Rettens vurdering
Retten lagde vægt på, at opslaget og videoen indeholdt konkrete, usande anklager om grove strafbare forhold rettet mod identificerbare personer. Efter sit indhold var kommunikationen egnet til at krænke de pågældendes ære. Tilsvarende vurderede retten, at brevet, der var sendt til bl.a. lokale politikere, Folketingets Ombudsmand og Ankestyrelsen, indeholdt ærekrænkende udsagn og derfor også var omfattet af § 267.
Derimod fandt retten ikke, at forholdet faldt ind under straffelovens § 119 a, som omhandler chikane og forfølgelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv. Retten lagde her vægt på, at der var tale om et enkeltstående forhold, selv om det var delt flere steder, og at der ikke forelå systematisk og gentagen forfølgelse. Sanktionen blev fastsat ud fra en samlet vurdering af spredningen og udbredelsen af de injurierende udsagn.
Praktiske pointer
Afgørelsen viser, at enkeltstående opslag på sociale medier kan udløse strafansvar for injurier, når de rummer usande, ærekrænkende beskyldninger. Det gælder også, når indholdet deles bredt og kombineres med direkte henvendelser til myndigheder eller politiske aktører. Den digitale kontekst ændrer ikke den grundlæggende vurdering efter § 267.
Domstolens afgrænsning i forhold til § 119 a illustrerer, at bestemmelsen forudsætter mere vedvarende chikane eller forfølgelse. For offentlige arbejdsgivere og medarbejdere understreger dommen betydningen af hurtig dokumentation, anmeldelse og håndhævelse ved grove, usande angreb på sociale medier. Endelig bekræfter afgørelsen adgangen til tortgodtgørelse ved krænkelse af ære, parallelt med den strafretlige sanktion.
