Kurs 100 som hovedregel ved gældseftergivelse
Ved eftergivelse af gæld dokumenteret i et rentefrit anfordringsgældsbrev mellem nærtstående skal gaveafgiften som udgangspunkt beregnes af gældsbrevets pålydende. Højesteret har fastslået, at når der ikke findes et reelt marked for omsætning af et sådant gældsbrev, og det ikke er bestemt til omsætning, må værdien fastsættes efter, hvilken økonomisk værdi fordringen har for kreditor.
For anfordringsgældsbreve uden rente, afdrag og løbetid er udgangspunktet kurs 100. Dette kan fraviges, hvis skyldner godtgør, at vedkommende på tidspunktet for eftergivelsen ikke var – og heller ikke kan forventes at blive – i stand til fuldt ud at indfri gælden. I den konkrete sag gav beviserne ikke grundlag for at afvige udgangspunktet.
Afgiftsmæssige konsekvenser
Eftergivelse af et familielån udgør en gave, og afgiftsgrundlaget følger værdien af den eftergivne fordring. Da værdien normalt er pålydende, kan afgiften blive væsentligt højere end antaget, hvis man anvender en lavere værdiansættelse uden tilstrækkelig dokumentation for manglende betalingsevne. Myndighederne kan tilsidesætte en lav værdi og opkræve yderligere afgift.
Et alternativ til fuld eftergivelse er løbende at nedbringe restgælden med afgiftsfri gaver inden for de gældende beløbsgrænser. Se afgiftsfrie gavegrænser hos Skattestyrelsen: skat.dk.
Dokumentation og risikostyring
Ønsker man at fravige kurs 100, påhviler det skyldner at fremlægge solid dokumentation for varig og væsentlig manglende betalingsevne. Uden fyldestgørende beviser vil skattemyndighederne typisk lægge pålydende til grund.
Følgende former for materiale kan styrke en solvensvurdering over for myndighederne:
- Aktuelle budgetter, kontoudtog og likviditetsoversigter.
- Formue- og gældsopgørelser med dokumentation for aktivers realisationsværdi.
- Oplysninger om indtægtsforhold, forsørgelsespligter og faste udgifter.
- Uafhængige vurderinger eller erklæringer, der belyser varig betalingsevnemangel.
Ved udarbejdelse af anfordringsgældsbreve mellem nærtstående bør parterne være bevidste om de afgiftsmæssige konsekvenser ved en senere eftergivelse. Klar dokumentation, konsekvent rapportering og korrekt gaveanmeldelse reducerer risikoen for efteropkrævning og renter.
