Værdiansættelse og boslod ved bodeling
Virksomheder, der ikke er gjort til særeje, indgår i bodelingen ved separation eller skilsmisse. Værdien opgøres som udgangspunkt til handelsværdi på tidspunktet for udlæg eller ved bodelingens afslutning. Kun hvis ejerens nettobodel er positiv, deles der, og ægtefællen har krav på halvdelen af den opgjorte værdi. Udgangspunktet er kontant udligning, hvilket kan være vanskeligt, hvis værdien er bundet i ejendomme, inventar eller varelager. Det kan nødvendiggøre finansiering – og i yderste fald et salg.
Likviditetshensynet spiller derfor en central rolle i planlægningen af bodelingen. Parterne bør tidligt afklare, hvordan udligningen kan gennemføres uden at skade virksomhedens drift, herunder om tidsforskydning, delbetaling eller alternativ fordeling kan skabe en praktisk løsning.
Metoder, goodwill og skat
Der findes ingen lovbestemt model for værdiansættelse. Handelsværdi er rettesnoren, men forskellige metoder (fx substans-, indtjenings- eller multipelbaserede tilgange) kan give forskellige resultater og udløse uenigheder. En fælles ramme for forudsætningerne – eksempelvis normalisering af indtjening og arbejdskapital – reducerer konfliktpotentialet. En neutral vurderingsmand og inddragelse af revisor kan skabe transparens og accept om metodevalg.
Goodwill er ofte det mest konfliktfyldte element: Skal den medregnes, og i givet fald med hvilken vægt, særligt i ejerledede virksomheder? Hertil kommer udskudte skatter, som skal kursfastsættes og fradrages i virksomhedens værdi. Disse korrektioner kan have væsentlig betydning for boslodden og bør behandles eksplicit i vurderingsgrundlaget.
Forebyggelse og praktiske skridt
Uenigheder kan begrænses ved at udarbejde et skriftligt vurderingstema, der fastlægger metode, datagrundlag og justeringer, inden selve værdiansættelsen påbegyndes. Det giver parterne et fælles afsæt og gør processen mere forudsigelig.
Ønskes virksomheden holdt uden for deling, kan ægtefæller etablere særeje ved ægtepagt. Det kræver formkrav og tinglysning, men kan effektivt sikre, at virksomheden ikke indgår i bodelingen ved et senere samlivsophør.
