Opholdskommune ved flytning uden kommunal medvirken
Vestre Landsret har afgjort en kompetencetvist mellem to kommuner om, hvor en ung mand med støttebehov havde sin opholdskommune. Borgeren forlod et opholdssted i Kommune 1 uden kommunal medvirken, flyttede ind hos kæresten i Kommune 2, ændrede folkeregisteradresse og søgte økonomisk hjælp dér. Kommune 1 ophævede efterfølgende kontrakten med opholdsstedet og standsede støtten uden klage fra borgeren. Efter 25 dage bad borgeren om at blive hentet tilbage til opholdsstedet.
Landsretten fandt, at der ikke var tale om et midlertidigt ophold, men om en varig ændring af opholdssted. På tidspunktet for tilbagevenden var Kommune 2 derfor borgerens opholdskommune. Opholdets korthed ændrede ikke resultatet.
Landsretten lagde vægt på følgende forhold ved vurderingen af borgerens hensigt og tilknytning:
- Indflytning hos kæreste og dennes forældre i Kommune 2.
- Adresseændring i CPR til Kommune 2.
- Ansøgning om og bevilling af økonomisk hjælp i Kommune 2.
- Afskedsbrev til opholdsstedet, som tydede på manglende ønske om tilbagevenden.
Betydning for kommunal praksis
Dommen understreger, at opholdskommune afgøres ud fra en samlet konkret vurdering af borgerens faktiske tilknytning og intention på flyttetidspunktet. Formelle handlinger som adresseændring og rådighed over boligforhold kan tillægges væsentlig vægt.
Landsretten nævnte ikke borgerens fortsatte støttebehov som et selvstændigt kriterium. Byretten var nået til et andet resultat, hvilket illustrerer, at dokumentation af hensigt og objektive forhold er central. Kommuner bør sikre tidlig afklaring af handle- og betalingskommune ved uvarslede flytninger og fravær af medvirken.
